Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

17 marts, 2010

Hvordan kommer vi videre med at hjælpe hinanden, og skal vi det

Her er nogle tanker om vi skal eller kan gøre mere for at hjælpe hinanden med alt det teknik der vælter ind i hjemmene

På den ekstraordinære håndteres kun en ting
På indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling ser vi kun to punkter som behandles:

Dagsorden:
  1. Valg af dirigent
  2. Omvalg af medlemsforslag
Vi holder os her til dagsordenen. Det er ingen forglemmelse at punktet Eventuelt mangles. Det er for at holde fokus på årsagen til mødet. Medlemsforslaget skal have en grundig behandling, men kun det. Det bliver et kort møde. Det ved bestyrelsen, at mange ønsker.

Jeg nævner det fordi jeg har modtaget en del mails, hvor der er et eller andet, udenfor dette emne, som man ønsker håndteret.

Åbent hus Family Mix dag – nok en enlig svale
Canal Digital og bestyrelsen var klar over, at det med teknikken var en stor mundfuld for de fleste. Hvordan kan man og hvordan kan man ikke, hvilke muligheder er der, og hvad kan anbefales. Eller, hvordan får vi løst det problem. Det er typisk her, at man fortsat søger afklaring eller meningsudveksling. For at imødegå disse mange spørgsmål afholdte vi tirsdag den 9. februar Åbent hus Family Mix dag. Men det er jo passe nu.

Pauser i generalforsamlinger – er kort tid
På den ekstraordinære generalforsamling får vi en pause, mens stemmetællerne arbejder. Her vil der naturligvis, udenfor dagsordenen, være mulighed for at diskutere, hvad som helst med bestyrelsen og med hinanden. Men vi kan ligeså godt se i øjnene, at vi når ikke særlig langt rundt der. Til gengæld så er der langt mere tid imellem generalforsamlingerne. Det må vi udnytte, så vi ikke brænder inde med forventninger om, at alt afklares på generalforsamlingen. Her er der en dagsorden at følge, først og fremmest.

Hvad gør vi så - kan vi gøre noget fælles?
Som der er nævnt under Velkommen og under Kontaktinformation: du er altid velkommen til at kontakte mig, eller den øvrige bestyrelse. Men vi kan ikke overkomme at løse alt, derfor må vi også ofte henvise til Support og service. Og det lyder måske lidt kedeligt. Vi kunne gøre mere, hvis vi var flere.

Jeg søger at dække en del med aovnet.dk og Infokanalen. Måske kunne der gøres mere efter devisen, bruger hjælper bruger. Vi har tidligere, med stor fornøjelse, haft en så kaldt IT-klub i foreningen, men det er ressourcekrævende at holde gejsten oppe. Hvis det skulle være, kunne vi så være flere om at løfte i flok?

Ville en debatforum være sagen?
Flere har foreslået, at vi også har en rigtig debat forum. Kunne det køres efter devisen, bruger hjælper bruger, så ville det være godt. Men sporene skræmmer lidt, hvis man ser, hvad de ellers bliver brugt til i andre foreninger. Det er ingen kunst at hidse op og at kræve. Det behøver vi faktisk ikke en ny platform til :-)

Men et værktøj til en gensidig hjælp, og samling af en gensidig skabt videnbank, det kunne være yderst interessant. Her kender jeg også gode eksempler. Måske kunne det få størst chance for succes, hvis det var lavet som en fælles forum for alle antenneforeninger med Family Mix. Mængden af brugere kunne måske gøre en forskel.

Blot nogle tanker – men jeg har vidst allerede fundet en egnet forum, hvis det skulle være.

Måske skal nævnes at vi fortsat har en del medlemmer som ringer med et problem, som de ikke kan leve med, men som ikke accepterer henvisninger til hjemmesiden eller infokanalen, hvor svaret eller vejledningen til spørgsmålet findes. Vi må jo indse, at vi alle er unikke og forskellige.

Hvordan er din vurdering?
Er der allerede gjort rigeligt, eller skal der sættes flere skibe i vandet.

Forslag modtages gerne.

Og med henvisning til den ordinære generalforsamling.
Der er plads til flere, når det drejer sig om at være redaktører, på både hjemmesiden og på Infokanalen. Kunne vi være flere om det, så er det rigtigt, som der blev nævnt på generalforsamlingen. Det giver størst mulighed for kontinuitet i længden.

mvh / Herman

7 kommentarer:

Anders sagde ...


Det er ingen kunst at hidse op og at kræve. Det behøver vi faktisk ikke en ny platform til :-)


Hehe, nej det kan der være noget om :-)

Jeg ville deltage aktivt i et forum og vil gerne forsøge at hjælpe andre med min sparsomme viden til andre i foreningen. Det ville nok give mere synergi end blogger-siden, hvis der var kategorier man kunne råbe op i, eksempelvis "husinstallationen", "internet", "TV programmer", etc...

Altså forudsat at vi beholder TV3 og 3+ i foreningen, for ellers er jeg nok medlem et andet sted og vil nok ikk bruge forummet så meget :)

Medredaktør melder jeg pas til, mest pga. tiden. Så'n er der nok mange der har det, desværre...?

hermanR sagde ...

Tak for meldingen Anders

nvn sagde ...

Hvad har du kigget på af software til forum ?

hermanR sagde ...

Måske PHP-Fusion
Men der skal muligvis fortsat kigges efter, hvad der er bedst.

PHP-Fussion har vidst ingen wiki mulighed. Måske kunne der blive behov for det også - Til dokumentation, hvor mange kan rette og ajourføre.

Men det bliver på den anden side af generalforsamlingen - Der er for mange mails og telefonkald for tiden.

Hvis vi laver det - skulle det så være en fælles løsning for Family Mix brugere - eller bare for os selv?

Anders sagde ...


"Hvis vi laver det - skulle det så være en fælles løsning for Family Mix brugere - eller bare for os selv?"


Hmm - ja, godt spørgsmål. I givet fald at det er bredt og for alle Family Mix brugere, så ta'r du/vi ihvertfald et potentielt stort (gratis) slæb fra CD's support.
Nu har deres support ikke vist sig nævneværdigt skarpe i de sager jeg har haft med dem, meeeeen - de vil nok ikke være sene til at sikre at deres kunder ved at hjælp findes online, så DE er fri for at tage telefonerne og svare på mails (læs: CD sparer penge).

Ka godt være mit konspirationsteori-gén der træder ind her, men alligevel...


Omvendt - kun for os selv, SÅ mange deltagere er der jo heller ikke herinde på hjemmesiden, selvom den igen og igen bli'r nævnt. Og så er faren, at forumet måske bli'r for tyndt og ikke bliver brugt?

Mjah, jeg tror jeg ville starte i det små(også for liiiige at se det an) men sørge for at kategorier og diskussioner allerede er under-delt, så den nemt kan spredes ud til flere...

hermanR sagde ...

Hvis vi laver forummet, så skulle det, efter min mening, gerne få en form, hvor det er brugere der kommunikerer med brugere.

Mange kunne sikkert let få den opfattelse, at det er her man 'råber op' efter support. Her er det jeg synes at se fejl, på andre fora i andre antenneforeninger. Hvor man bl.a. ser indlæg som, 'nu har jeg gjort opmærksom på dette tusinde gange – og det er så gu' for dårligt at bestyrelsen ikke snart .. o.s.v.'

Hvis man forestiller sig, at det overhovedet ikke er sådan vi vil bruge et forum.

Men at det skal være et forum hvor bruger hjælper bruger, eller i hvert fald, hvor bruger kommunikerer med bruger. Og hvor ingen har pligt til at følge med eller pligt til at forsvare noget som helst.

Med den selvjustits, så var det jeg tænkte at det kunne måske være gavnligt med et forum.

Og jeg tænkte måske nåede vi lettet dertil, ved at være mange flere end vore 1100 medlemmer. Det ville endda måske også i den form lettere understrege, at supporten udelukkende her er support i at forummet fungerer rent teknisk.

At man så kan bruge et forum til at sprede krav, skabe indflydelse, få behandlet meninger mv. Det er en anden sag, og det vil selvfølgelig være helt ok. Skal det her ellers bruges til andet end at skabe fælles meninger, så vil der jo være nogen, som skal bringe sagen videre udenfor forummet.

Vi kunne ta' et eksempel,
hvor der er et indlæg med 'ustabil e-mail' … 'det hænder ofte at mine e-mails …' - Her kunne man behandle, hvad årsagen muligvis kunne være og vedkommende kunne sandsynligvis få løst sit problem. - Viser det sig at der faktisk er et problem med mail serveren, fx hos CD, så kan en fra forummet bringe sagen videre, og i dette tilfælde til CD CallCenter, man kunne evt. her, sammen med fejlmeldingen, lave link til indlægget i forummet.

De overordnede regler for forummet skulle jo nok på en eller anden måde være beskrevet i forummet. Skulle man trave højt, så med en vision for forummet.

Viser det sig at vi ikke kan holde denne selvjustits så kunne man jo lukke ned igen. Også her er der mindst at anklage, hvis det skulle blive resultatet, når forummet dækker bredt. Det ville se anderledes ud, hvis det var CD som prøvede med et forum og lukkede det igen. Eller hvis jeg laver et aovnet.dk forum og lukker det igen – 'Han kunne nok ikke tåle mosten' :)
Skulle der blive lukket ned, så står det jo enhver anden frit for at lave et nyt.

De mulige overordnede værdier jeg ser er, at det nok kunne blive et sted hvor man kunne få hjælp og idéer. Samt, hvis vi er lidt heldige, et sted med en videnbank, hvor nogle gør lidt ekstra ud af at beskrive og forklare – fx vejledninger.

Anders sagde ...

Ja, der tror jeg du har fat i den lange ende - hvis du fastholder den tanke og får sikret at ingen er garanteret noget og at I/du som bestyrelse og ankermand ikke har pligt til noget som helst...

Med den kasket på, så kan jeg godt se forummet være noget bredere. Og ja, generelt god idé syn's jeg egentlig...