Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

09 marts, 2010

Mor'a – Google driller

Det er en overstået kapitel nu. Men her om forløbet, da det blev nødvendigt at ændre på hjemmesiden aovnet.dk

aovnet.dk skal omlægges
Jeg skal desværre omlægge hele hjemmesiden. Men hvor synligt det bliver for læserne, det ved jeg ikke endnu. Mens der omlægges vil der sandsynligvis være lidt udfald i aovnet.dk – I værste fald så falder korthuset sammen. – Det vil tiden vise. – Jeg krydser lidt fingre og vil knokle med det.

Da hjemmesiden skiftede udseende i 2007, så valgte jeg at anvende Google Blogger. For at web-adressen fortsat skulle være aovnet.dk, valgte jeg en konfiguration i Blogger, hvor indholdet godt nok ligger i en database hos Google, men hvor det vi bladrer rundt i er kopier lagt på aovnet.dk domænet. Kopieret fra Google Blogger via noget som kaldes for FTP, for hver ændring der sker. Det give nogle begrænsninger i den fleksibilitet, der ellers er i Google Blogger, men det skulle prøves.

FTP har drillet – og nu lukkes der fra Google
At anvende FTP har til tider drillet rigtig meget. Når det står slemt til, med ustabilitet, kan jeg ikke være sikker på at alt bliver kopieret med over – og problemet vokser, desto mere der ligger på hjemmesiden. På det seneste har der været rigtig mange problemer, med FTP metoden. Men i den sidste tid informerer Google Blogger værktøjet så tilmed også, at FTP metoden helt udgår fra 1. maj i år.

Det gav mange overvejelser
Skal jeg lægge om til et nyt platform, så skal der også laves forårsrengøring, hver en sten skal vendes. Debat står i det tilfælde til at lade livet, for det blev aldrig til, hvad jeg ønskede: Noget vi skulle være fælles om, med flere skribenter.

Har fundet en smutvej
Jeg er ikke hundrede procent sikker, men jeg fandt frem til, at jeg godt kan flytte indholdet, så det der vises kommer direkte fra Google Blogger (blogspot.com), hvor det, set fra læseren, fortsat ligger under aovnet.dk domænet. Det burde kunne laves ved at tilføje nogle parametre i navneserveren (DNS), så det ser ud som om det kommer fra aovnet.dk, men hvor det i virkeligheden kommer direkte fra Google Blogger 'databasen'. – Der skal dog ryddes en del op i noget jeg har tilføjet.

Men målet blev til, at få det der er, som det ser ud nu, flyttet.

Så må oprydning, omlægning og det sprælske med eventuelle nye ting komme bagefter.

Det nye, med dynamiske sider, er en fordel
Med FTP, som det har kørt hidtil, så er det næsten statiske sider, vi bladrer rundt i på hjemmesiden – man kan også kalde det for 'døde' sider. Pånær de koder jeg selv har tilføjet, og det er her der så skal ryddes op, når det flyttes.

Når det kommer direkte fra serveren, så er det for det første meget lettere at lægge opdateringer, og at ændre i, eller omlægge, men indholdet kan så også blive præsenteret dynamisk, mere levende.

Forskellen har jeg nok lidt svært ved at forklare, men forestil dig at du bladrer i den tykke papirsudgave af telefonbogen, det er statiske, døde sider. Hvis du søger i telefonbogen på nettet, så kan den laves dynamisk, så du kan indkredse det du søger information om. Tilsvarende kan være programmeret ind i det man bladrer i, når det ellers ligner fx rent tekst.

Jeg var god klar over, at det med FTP gav sine begrænsninger, men det med at 'pille' i DNS, er jeg ikke ligefrem specialist i, og det kan gå grumme galt.

Selv om jeg ikke er vildt med, at skulle lægge om, så ser jeg dog lidt frem til igen, her i forbindelse med fællesantennen, at arbejde med en løsning som ligger direkte 'ovenpå' en dynamisk webserver.

Jeg er også glad for, ikke at skulle starte helt forfra med en anden platform, end Goggle Blogger. Jeg er vidst nået en alder, hvor jeg hader at skulle begynde helt fra bunden af igen. Der er ellers ved at være mange fristende løsninger at kunne vælge imellem – og gratis.

Du kan også få en gratis Blog med eget domæne
Nu har vi en del andet liggende på hosting centeret, hos Web10/Talkactive. Men løsningen omkring selve blogger funktionen kunne man også lave privat. Man kunne via Goggle Blogger lave sig en blog, som i første omgang ligger på adressen xxxx.blogspot.com. Dernæst kunne man via, fx GratisDNS, lægge en pegning fra eget domæne til stedet. Når det er udført kunne man registrere domænet hos DK-hostmaster. Det koster under 50 kroner om året, at have en domæne. Nu har man så en blog, uden at betale for hosting, og den kan være hvor stor man ønsker. – For samme 50'er kunne man også lave flere. Lad os sige at man opretter jensen.dk. Det koster så dette lille bløb om året til DK-Hostmaster. Den kunne man så gratis udbygge med 'subdomæner' hans.jensen.dk, jytte.jensen.dk, osv.

Se hvor let du starter: YouTube - How to create a blog with Blogger

Idéer står i kø for fremtiden
I hjemmesiden for aovnet.dk bruger jeg tre 'subdomæner' til det basale, en til Opslagsinformation, og en til hhv. Servicenyt og Debat. Opslagsinformation har jeg så manipuleret lidt med, så indholdet ligner mere en almindelig hjemmeside, end en blog. Dertil har jeg også brug for hosting pladsen hos Web10, til bare en enkelt lille fil. Men Web10 får langt mere ro på serveren, når vi dropper FTP fra Google Blogger.

Gad vide om der efterfølgende så bliver overskud til at eksperimentere med nye muligheder i hjemmesiden. Mange idéer ligger ellers i kø.

Tilføjet:
Det kritiske med at flytte - Det er løst. Men herefter er der et hav at rette, fx at rette døde links, som opstod ved flytningen.

11/3-10: Så et det meste på plads igen.
Møder du døde links så hører jeg gerne om dem.

Nu ligge siderne hos Google Blogger, men præsenteres som en del af aovnet.dk. Dog grafikken, tilføjet i indlæg, ligger fortsat hos Web10, ligeledes dokumenter og andet godt, som jeg selv kopierer op.

Har bemærket at besøgstælleren efter flytningen har ændret natur. Nu tælles desværre antal opslag, i stedet for antal besøg. - Lidt en skam. Jeg lægger måske en anden tæller på en anden dag.

Pas på Google bjælken i toppen
Der er også kommet en lille Google bjælke med i toppen. Google tillod tidligere at man kunne fravælge den, men det kan jeg ikke her og nu. Jeg ville gerne fravælge den af to årsager: 1) Det ser pænere ud og 2) Der er et link Næste blog», hvor man kan bladre videre til andre sider lavet med Google Blogger. Her skal man ikke bladre ret længe før det er en side med virus, man slår op på. - Så er du advaret.

Emne links i menuen er pt. fjernet for Servicenyt og Debat. Her skal jeg have lavet en ny variant, der dynamisk generer, i stedet for det kode jeg tidligere anvendte.

Jobbet er ellers afsluttet. Der var i tusindvis af links at rette.

Tilføjet 13/3-10:
Jeg løb ind i nogle mangler, efter omlægningen, hvilket betød at jeg gik i gang med at 'lege' med en ny skabelon for hjemmesiden. Hjemmesiden er nu lagt derover på. Her er der fortsat lidt afpudsning tilbage – især for Opslagsinformation. - Men det er vel brugbart.

Relateret:

Ingen kommentarer: