Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

21 august, 2010

El-kabler raget ned - Derfor gik en del af fællesantennen død

Der er i øjeblikket udfald på Tusindfrydvej, Cedervej, Ørnebjergvej, Bøgevej, Egevej, Johannedalsvej og Tjørnehøj Vænge mv. - Næsten 1/4 af vores net.
Service har fundet årsagen: En har været i gang med at fælde træer. Har i den sammenhæng knækket luft- el-trådene på Ørnebjergvej. Det er Dong pt. i gang med at løse.

Klik på billedet, hvis du ønsker at se mere, i stor størrelse og evt. derefter brug tasten F11.

Fra Tusindfrydvej hørte jeg, i går, at de manglede også signal der den 13. august. Men det blev så løst. Årsagen til dette udfald kendes ikke.

Pas på med beskæring af træer
Tidligere kom Nesa forbi en gang om året, for at beskære træer. Det gør Dong ikke.

Går man selv i gang med at beskære, eller fælde træer, som kan beskadige luft el-kablerne, så skal man vide, at det er en særdeles farlig opgave, samt at regningen fra Dong kan blive dyrt, hvis det går galt.

Mange i nærområdet er uden strøm, mens Dong arbejder på at løse opgaven. Mens det står på er det også strømmen til stedet, der er afbrudt. Men for fællesantennen kan et langt større område være påvirket. Det skyldes, når blot én lysleder-node, eller én forstærker, på strengen er uden strøm, så er hele det underliggende kabelnet uden signal. I tilfældet her er en af vore hovedstrænge påvirket. Modsat, så kan vi også have en situation, hvor strømmen mangles, men hvor der fortsat er signal på fællesantennen. I mange tilfælde er underforstærkere forsynet med strøm via antennekablet. Det er dog ikke AC, men 48 V DC. Men for tilfældet her var det strøm til en hovedstreng, der var faldet ud.

Tilføjet kl. 16.15
Et medlem på fællesantennen fra Ørnebjergvej informerede at de har fået strømmen tilbage og at Dong er i gang med at rydde op på stedet. Men han mangler fortsat radio, tv, internet og IP-telefonien. - Jeg talte med KundeCenter. Hele området er fortsat uden signal. KundeCenter vil lige checke med Relacom for at sikre de følger op, hvis det er nødvendigt. Man kan aldrig vide om der i en sådan situation er sprunget sikringer eller om udstyr blev beskadiget. Der sker jo lidt af hvert, når de forskellige strømførende luft- el-kabler ramler sammen og falder ned.

Da jeg tog billederne sad Relacom teknikeren i bilen på modsatte side af Ørnebjergvej. Sikkert for at vente på, at få strømmen tilbage. Han kunne jo også få et andet kald i mellemtiden, hvor han skal vende tilbage. Men KundeCenter havde ikke fået melding om, at det var løst og de følger op, så det bliver løst.

Jeg tror det kører nu, her 17.07 - I hvert fald gjorde det på Cedervej og Tusindfrydvej.

Ingen kommentarer: