Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

21 november, 2010

Docsis 3.0

Som fik navnet superNet hos os

Nærmere betegnet Euro-Docsis 3.0, er en løsning til kommunikation over fællesantennen. Når man taler om den, så tænkes mest på løsning til internet adgang, bredbånd til medlemmerne, men det er en standard, som faktisk også kan bruges til en del mere, fx til individuel betalings-tv og meget andet adskilt fra internettet også fx interaktiv tv.

Men hvorfor nævner jeg det her
Fordi bestyrelsen taler med Canal Digital, om vi skal opgradere til Euro-Docsis 3.0, med det formål at Canal Digital kan tilbyde vore medlemmer langt højere hastigheder, end man kan med løsningen vi har nu. Altså højere bredbåndshastigheder. Bestyrelsen har sandsynligvis et forslag om det til den kommende ordinære generalforsamling.

Hvad skal der til for at få Euro-Docsis 3.0
Det så kaldte CMTS udstyr i hovedstationen skal udskiftes til noget der kan dette Euro-Docsis 3.0. Brugerne kan fortsætte med den kabelmodem man har i dag, men skal man op på højere hastigheder, så skal kabelmodemmet også udskiftes. Jeg vil gætte på at grænsen for den Scientific Atlanta WebSTAR EPC2203, med Euro-Docsis 2.0, som vi bruger nu, ligger omkring de 20 Mbit/sec. Denne løsning kører med én kanal i upstream og én kanal i downstream. Euro-Docsis 3.0 understøtter multikanaler. Aktuelt tænkes på at lægge fire kanaler op og fire kanaler ned. Det ville kunne give kapacitet til i hvert fald 100 Mbit/sec til mange, sådan som vores net blev skruet sammen efter opgraderingen af kabelnettet. I førte omgang tænker Canal Digital dog at tilbyde hastigheder op til 50 Mbit/sec.

Taler vi i teorien, så har jeg set Euro-Docsis 3.0 løsninger med otte kanaler, hvor man kan tilbyde over 800 Mbit/sec.

Hvad skal foreningen ofre for at få Euro-Docsis 3.0
Det er det vi taler med Canal Digital om, men sandsynligvis en lille forlængelse af aftalen, og derfor at det skal vendes på generalforsamlingen. - Endvidere så skal vi jo tilbyd, at Canal Digital gerne må bruge fire kanaler i Downstream. Pladser, der ellers kunne bruges til tv-kanaler. Men jeg tror ikke det er et problem og i første omgang gætter jeg på, det kan klares uden der skal flyttes analogkanaler i grundpakken. I Upstream kan Canal Digital bare bruge løs af, hvad der er plads til, op til de 65 Mhz. Det blev afsat til samme formål allerede i 2003.

Hvorfor forlængelse af aftalen
Ja, det spørger vi os også selv lidt om i bestyrelsen. Vi håber da, at Family Mix vil være en succes, så vi ikke har lyst til ar kigge os om efter noget alternativt. Vi håber, at Canal Digital vil holde Family Mix tidssvarende og konkurrencedygtig, så noget andet ikke kommer på tale. Og vi er da heller ikke glade for at binde os, hvis vi følte det, som et problem, at fortsætte med Family Mix. Så der er noget at tale om her. Men der sidder jo nok også nogle jurister i Canal Digital som siger, at de skal sikre sig deres investeringer med en aftale.

Hvorfor skulle vi have en internetløsning, der kunne gå højere
Aktuelt, så føler jeg ikke vi har behovet, men jeg er også klar over, at det kommer – også efterhånden, som priser falder. Der er jo så også dette her med det individuelle valg. Hvis nogle ønsker det, hvorfor skulle vi så sætte en begrænsning. - Endelig, og det er her mange har tankerne. Lyslederen kan være en konkurrent, hvis vi ikke kan. Disse lyslederfolk er jo også gode til at snakke for sig, hvis der er noget der, som vi ikke kan. Men kan vi det, så er lyslederen ingen trussel, og måske er der faktisk kun ganske få, som i første omgang vil tage imod hastigheden, også selv om de havde overvejet en lysleder. Men behovet for hastighed kommer, stille og roligt, især hvis brugerne vælger at fange rigtig tv over internettet. Det banker på døren, som en konkurrent til Family Mix tv, og så ville det være godt, at vi også kan det. Internet guruerne spår en kæmpe vækst i internet tv i de nærmeste år. Her skal vi vel ikke stå tilbage som udkants-Danmark, selv om Stenløse, i deres joke-billeder, giver os alle sammen sivsko på. - Igen - Det individuelle valg til slutbrugeren. - Det skal være attraktivt at bo i vores område.

Den nye modem
I tilgift har Canal Digital tænkt sig her, at tilbyde en Euro-Docsis 3.0 modem med router integreret. En med såvel 4 LAN-porte til fast forbindelse og et WiFi/Wireless net, samt naturligvis, med to telefonporte, som nu. Så brugerne kan nøjes med blot en boks her - strømbesparelse.
  • 1000/100/10BASE-T Ethernet
  • 802.11n med kompatibilitet til 802.11b/g og med mulighed for WPA2 sikkerhed
  • To telefonporte til IP-telefoni mod servicen hos Canal Digital
Relateret: – Prøv at søg Docsis 3.0 under Debat, hvor der er talt om fremtiden. Men den står altså lige for døren, hvis vi vil.

1 kommentar:

Mikkel sagde ...

Som ikke-medlem af foreningen, vil jeg sige, at hurtigere internet helt klart vil gøre det mere attraktivt at blive medlem af foreningen. Med vores tv-behov i familien, er foreningen ikke synderlig konkurrencedygtig på tv-området.

Men hvis den kan hjælpe os med at komme ud over den forholdsvis sølle hastighed kobernettet kan tilbyde os, vil det bestemt være attraktivt igen.