Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

26 januar, 2011

Family Mix – telefoni – udlandstakster

En stigning som ikke var ventet

Har du IP-telefoni, som en del af Family Mix abonnementet, vær da opmærksom på at taksterne, pr. 1. december 2010, er sat op ved kald til udlandet. Se hos Canal Digital Kabel-tv: Udlandspriser

Det havde jeg ikke hørt varsel om - det skræmmer mig lidt.

Jeg håber, at jer der har et abonnement fik et varsel.

mvh / Herman

Relateret:

5 kommentarer:

JSchack sagde ...

Følgende stod på min PBS oversigt for januar:

CANAL DIGITAL JUSTERER PRISERNE PÅ UDLANDSKALD PR. 1. DECEMBER 2010. SE DE NYE PRISER PÅ WWW. CANALDIGITAL. DK

Så de har informeret om prisændringerne - omend ca. 1 måned for sent (denne information var ikke med i den forrige oversigt fra oktober).

hermanR sagde ...

Tak for informationen JSchack

Jeg sletter så mine ekstra kommentarer af i dag. Ifølge kontrakten blev det jo så varslet ca 2 måneder for sent, men det er dog så ikke noget der ligner en sag for teleankenævnet :)

Vi har møde med Canal Digital Kabel-tv i morgen. Her kan jeg nok ikke lade være med lige at nævne det, selv om vi har meget andet på agendaen.

De skal jo passe lidt på med ikke at ødelægge denne gode telefoni løsning, som mange faktisk er glade for, fordi man sammenligner priserne med fastnettet hos TDC.

Kører Canal Digital Kabel-tv priserne skævt, så kunne jeg måske godt finde på at give den for fulde gardiner, her på hjemmesiden med, hvordan man kan shoppe SIP IP-telefoni på nettet, uden at det skal sidde i kabelmodemmet. IP-telefoni har været min hobby siden foråret 2004.

Der er også en stor fordel i blot at flytte telefonkablet fra vægstikket til kabelmodemmet. Det fordrer ingen større teknisk indsigt. Prisen skal også være attraktiv. Det vil jeg også gerne værne om. Fordi vi skal jo ikke alle være mini-nørder for at opnå fordele.

mvh / Herman

hermanR sagde ...

Her er så lidt af disse 'fulde gardiner':

Har du mange udlandskald, hvor denne prisstigning fylder rigtig meget for dig.

Kunne man forestille sig, at du ønsker at gøre noget alvorligt ved det, så har jeg et bud på en løsning. Det er ikke super kønt - og holdbarheden og kvaliteten kan måske diskuteres.

Kunne du fx se for dig en løsning, hvor du for disse udlandskald ringer op via et program på computeren, med en så kaldt SIP SoftPhone, hvor du bruger headset. En løsning, hvor dem du ringer op til fortsat ser det fastnet nummer, som du har hos Canal Digital Kabel-tv, altså hvor du har samme 'vis-nummer', som du har, når du ringer op via telefonen koblet til kabelmodemmet. Det betyder, når de du kender i udlandet, ringer tilbage til dig, så vil du modtage kaldet på den telefon, som du plejer at modtage kald på, koblet til kabelmodemmet. Det er jo praktisk nok, du behøver ikke at have computeren tændt hele tiden.

Løsningen kan udbygges med at du enten har en lille så kaldt SIP ATA boks, hvortil du kobler en almindelig analogtelefon. Så kan du ringe op fra den i stedet. Eller du vælger en ægte SIP IP-telefon, som du ringer op fra. Her, med ATA eller SIP-telefon skal du dog være en lille mini-nørd. Inden du ofrer noget på det udstyr kan du prøve kvaliteten af via SoftPhone på computeren. Der er egentlig ikke så meget at ofre, andet end din tid med at afprøve.

Muligheden findes, fx via Actionvoip. Se Actionvoip prislisten. - Bemærk du kan sætte prislisten til at vise beløb i danske kroner. Der afregnes pr. påbegyndt minut. Så vidt jeg kan se så er der ikke pålagt opkaldsafgift. Du vil nok blive lidt overrasket over, hvor lave taksterne er. De svinger så også fra dag til dag. Nogle eksempler: Kald til fastnet numre i Danmark, USA, England og Sverige 4,47 ører i minuttet. Kald til fastnettet i Newzealand 5,22 ører, i Norge og Tyskland, 5,96 ører. Kald til mobilnettet i Danmark 21,62 ører, i Sverige 17,14 ører og i England 55,90 ører.

Jeg må indrømme, at jeg bruger ikke selv Actionvoip – jeg har dem lidt under observation. Jeg har min egen IP-telefoni, primært hos et dansk firma Fonet, som jeg har tillid til overlever på sigt. Men det kunne godt være jeg en dag vil krydre min telefoni med Actionvoip for at afprøve kvaliteten. Jeg overvejer dem som en alternativ til min SIP GSM Gateway, hvorigennem jeg i dag, ved hjælp af en så kaldt dial-plan, har automatisk kald til danske mobilnumre, via et SIM-kort fra og mobilabonnement hos Lebara.

Actionvoip ejes af Dellmont Sarl, PO Box 201, L-2012 Luxembourg. Dellmont Sarl ejer en lang række lignende IP-telefoni selskaber. Måske lever de lidt af at man sætter penge ind den ene dag og næste dag opdager man at der nu er bedre priser, eller kvalitet, hos et af de andre selskaber. Så måske er der lidt døgnflue over det. Det er en af årsagerne til, at jeg selv har dem bare lidt under observation. Men løsningen, som jeg beskriver, kan laves via Actionvoip. Det kan du læse mere om på Voipsnak.dk.

Kigger man hos et af de andre selskaber, under Dellmont Sarl, VoipPRO, så vil man under deres Rates kunne se at de opererer med tre forskellige kategorier af forbindelser: GRAYroute, Standard og Premium. GRAYroute er den billigste, men det er måske også her stabiliteten eller kvaliteten af forbindelsen er ringest.

Så også her kan pris og kvalitet hænge lidt sammen. Canal Digital har ikke nævnt, hvorfor de måtte hæve deres priser. Måske kunne det være fordi det de havde fat i var af for ringe kvalitet. - Vi mangler forklaringen.

mvh / Herman

hermanR sagde ...

>og holdbarheden og kvaliteten kan måske diskuteres

Som nævnt, jeg gør ikke selv noget ud i disse selskaber under Dellmont Sarl. Jeg kan ikke aflure, hvor seriøse de er. Fx så ved vi at ingen teleselskab kan ringe helt gratis til fastnetkunder hos TDC, fordi TDC vil have en afgift på kaldet. Mange selskaber under Dellmont Sarl tilbyder her kald til 0 kroner til fastnet abonnenter i Danmark og der er ingen faste gebyrer, fx der er ingen månedsabonnement. Det lyder jo som økonomisk galimatias.

Betamax var tidligere firmaet bag alle disse selskabsnavne. Her er en, sammenlignende prisliste over en række selskaber under Dellmont Sarl Betamax Price comparison. Selv om listen ikke længere ajourføres, så giver det dog en god oversigt. Priserne angives i Eurocent, før moms. Dellmont Sarl har bekvemt lagt firmaerne i Luxemburg, for at kunne spare i moms tillægget. Oversigten viser 33 selskaber, men der er flere endnu. I tidligere indlæg omtalte jeg VoipPRO, den mangles fx i oversigten her. Man kan undres over, hvad det skal gøre godt for med så mange selskaber.

Nogle fortæller at Dellmont Sarl fisker markedet verden over for internationale kald ved at have så mange selskabsnavne og at de langsomt forringer priserne lidt, hvor det så ca. hver halve år giver plads til et nyt selskab med de mest attraktive priser. Man kører for nogle af selskaberne med flere gratis lande de første tre måneder, efter man har sat penge ind og med andre varianter af temaer i de forskellige selskaber. De tre priskategorier i fx VoipPRO, vi kan ikke vide om der også er tre forskellige kvaliteter. Det er måske bare marketing gimmicks alt sammen, for at få os alle på snørren.

Der er ingen support. Mange brugere sværger til, at funktionaliteten er god nok, fx via Actionvoip, og at der ingen ugler er i mosen.

Som regel får man lov at lave et test opkald efter man har registreret sig. Ellers, der skal mindst 10 Euro ind på en konto, for at komme i gang.

Jeg synes vi af og til oplever at brugere får kunstige problemer, dog ikke ofte. Måske er det når man forsøger kun at ringe som gratist. Jeg ved det ikke, og jeg ved ikke hvor seriøs selskabet Dellmont Sarl er, men de kan jo i hvert fald ikke løbe med mere, end hvad man har sat ind på kontoen hos dem. - Hos Voipsnak kom der en i går, som oplever problemer Problemer med VoipDiscount. Han har længe brugt VoipDiscount til at ringe gratis imellem Thailand og fastnettet i Danmark og omvent. Men nu bliver han afvist.

Er Dellmont Sarl så nogle slyngler, eller skal han være taknemmelig over at alle disse gratis kald har kostet ham i alt 10 Euro = knapt 75 kroner.

mvh / Herman

hermanR sagde ...

Lidt om alternativet vi selv bruger
Vi fortsætter selv med nogenlunde den løsning vi startede på i august 2008. Med et abonnementet hos Fonet og så vores SIP GSM Gateway, hvor sidstnævnte anvendes automatisk, når vi ringer til mobiltelefoner.

Jeg nævne her tre ulemper ved denne løsning
1) Når vi ringer til mobilnumre, så føres kaldet ud via GSM Gatewayen. Dem vi ringer til vil se det vis-nummer, som hører til abonnementet / SIM-kortet, altså et mobilnummer. Det kan forvirre lidt, når vi oplyser et andet fastnet-nummer. Ringer man tilbage på det nummer, så vil vi dog også her få kaldet ind over vore SIP IP-telefoner i hjemmet. Men det er lidt noget rod, med dette ekstra nummer.

2) Vi er meget tilfredse med løsningen hos Fonet. Funktionsmuligheder er der mange af og Fonet yder en super flot service. Priser for at kalde mobilnettet valgte jeg at skære af med GSM Gatewayen. De øvrige priser er flotte, men jeg kan sagtens finde nogle, som tilbyder billigere priser. Fonet er dansk, vi har tillid til dem og vi tror de overlever på et marked, hvor konkurrencen ellers er stramt.

3) I efteråret 2010 var min router helt i knæ. Det virkede totalt som om den var brudt sammen. I stedet var det sandsynligvis hackere, som forsøgte, om de kunne komme ind på vores IP-telefoni. Jeg satte en anden midlertidig løsning op, men en anden router. Det løste midlertidigt problemet. - Havde vi i stedet løsningen fra Canal Digital Kabel-tv, hvor der bruges SIP ATA'en i kabelmodemmet, så tror jeg ikke det ville være sårbart overfor hackere, fordi IP-telefonien her køre på sin egen virtuelle net frem til serverne hos Canal Digital Kabel-tv – helt adskilt fra internettet.

Fordele ved egen IP-telefoni
Jeg nævner så ikke her, under ulemper, at det også fordrer man er en mini nørd, for at skabe egen løsning, og skal stå til rådighed, hvis det driller. Det giver også en mængde frihed til at eksperimentere og at få ekstra løsninger med.

Jeg lurer lidt på Actionvoip, fordi vi her kan få vist vores fastnet-nummer ved udgående kald. Et af ulemperne 1) nævnt kan dermed fjernes. Kald via Actionvoip er også billigere, for første minut, end det abonnement vi har i dag hos Lebara. Men jeg vil godt betale lidt for at bevare en kendt vedvarende stabil løsning. Og så lure lidt på, om det er Actionvoip i dag og noget andet i morgen, som er alternativet. Jeg gider ikke at skifte løsning flere gange om året, i det jeg betragter som produktionen.

IP-telefonien via Canal Digital Kabel-tv er også attraktiv
Det nemmeste og hurtigste er bare at køre via løsningen i kabelmodemmet. Priserne Canal Digital Kabel-tv har for kald til dansk fastnet er fortsat rigtig flot. Man sparer her tiden det tager at være mini nørd. For de fleste alternative løsninger på internettet, inklusiv det vi selv bruger hos Fonet, så er det billigere at bruge mobiltelefonen, når man ringer op til mobilnumre. I dag kan man også sagtens finde mobilabonnementer, hvor det er billigt at ringe til udlandet. Men prisstigningen de kom med betyder, at det er blevet en hel del dyrere, at ringe til udlandet via Canal Digital Kabel-tv. Hvilket naturligvis er skammeligt.

mvh / Herman