Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

30 marts, 2011

Mens vi venter på superNet

Her før det sker foretog jeg en hastighedstest via testserver 1 hos Canal Digital Kabel-tv. Den står i Odense, dvs.: Jeg tester fra min computer, igennem min router og kabelmodemmet, ud over fællesantennen, igennem CMTS'en på hovedstationen, derfra op til Global Connect lysledernoden og igennem deres lysledernet ... pust ... til speedtest.canaldigital.dk i Odense.

Jeg ved at Global Connect har forbindelse til internettet i Taastrup, hvor de rammer et knudepunkt, med forbindelse til det internationale internet og Danmark. Men da Canal Digital Kabel-tv jo er kunde hos Global Connect i begge ender, både i vores hovedstation og i Odense, så er det muligt at denne test har kørt via Global Connect fiber det meste af vejen. Derfor kørte jeg igen testen, men denne gang hos IT- og Telestyrelsen, som har deres bredbåndsmåler stående i DIX'en i Lyngby hos UNI-C. DIX'en var Danmarks første internet knudepunkt. I dag har vi flere, bl.a. i Ballerup og Taastrup.



Med det ved vi så at målingen hos Canal Digital Kabel-tv er lige så retvisende, som den der er hos IT- og Telestyrelsen og at forbindelsen for os sandsynligvis er flot, til i hvert fald to internet knudepunkter i Danmark.

Jeg prøvede også imod en testserver i Stockholm Bredbandskolen. Her fik jeg følgende måleresultat: 20,19/1,00 Mbit/sec og ping svartid på 26 millisekunder.

Vi har et flot konfigureret net
Måske skulle vi dvæle ved noget her, fordi nettet er konfigureret enormt flot op. Der er ganske få hop, før vi er ude på internettet. Jeg har testet lidt på det via kom­man­do­en tracert. Første hop efter min computer er min egen router, dernæst kommer modemmet, tredje hop er sandsynligvis CMTS'en i hovedstationen. Allerede ved fjerde hop rammer jeg forskellige IP-adresser på internettet, alt efter hvilken adresse jeg laver tracert imod. Det alene gør internettet hurtigere. Man vil mærke denne fordel, mest med de høje hastigheder. Vi ser det også ved testen mod bredbåndsmåleren hos IT- og Telestyrelsen: 7 millisekunder for at sende ping data frem og tilbage imellem computeren og serveren i Lyngby. - Det net vi har er velegnet til realtidsdata. - Her gælder, at svageste led i kæden meget let kan være vores egen computer eller router, eller vores egen lokalnet, fx WiFi – også når vi kører disse hastighedstests. Med andre ord, man skal ikke køre med trillebør og beklage sig over motorvejen :)

Ser man på topologien i løsninger, så er der altid punkter og strækninger, hvor der kunne opstå flaskehalse. Kunsten er at dimensionere nettet, man har ansvaret for, så det i praksis ikke bliver til gene for brugerne. Det er også disse potentielle flaskehalse, som gør at de fleste udbydere af internet meget gerne tager forbehold. Men gør Canal Digital Kabel-tv det så godt nok. Det er min opfattelse, at vi, stort set altid, har fået en endog meget stabil båndbredde. Det er ikke løst bare godt nok, men super flot.

Jeg kører stadig med den 'gamle' Scientific Atlanta WebSTAR EPC2203 kabelmodem. Hastigheden jeg har der er 20/1 Mbit/sec. Den der, med superNet, bliver til 25/1 Mbit/sec. Canal Digital har, så vidt jeg ved, forberedt alt til superNet, men vi skal måske vente til fredag, inden de faktisk lægger hastigheden om. Teknikeren Erik Rasmussen, hos Canal Digital Kabel-tv, har en del af æren for et godt net hos os. I hvert fald for konfigurationen i hovedstationen og i vore lysledernoder. Jeg har set hvor grundig og systematisk han arbejder. Det skulle ikke undre mig om det også er Erik Rasmussen, der har valgt at trykke på knappen, når selve skiftet sker. Og at der ikke bare skal lægges om, når alt alligevel er klar. Noget med at vise overfor sig selv og vi andre nørder, at der er styr på tingene. Herligt, at vi har ham.

Bestyrelsesmedlem Erik Jepsen har skiftet over til den nye Cisco EPC3925 kabelmodem. Den kører også, indtil videre, med hastigheden 20/1 Mbit/sec, så det med multikanaler venter vi også stadig på sker.

Vi havde udskiftning af udstyr i hovedstationen i torsdags. Et medlem informerede, at der var lidt uregelmæssigheder på internet i går, tirsdag. Det havde sikkert også noget at gøre med omlægningen. Vi fik dog ingen varsel her.

Hvad skal vi som brugere gøre
Flere har ringet for at høre om, hvad man skal gøre i forbindelse med skiftet til superNet. Jeg tror ikke man behøver at gøre noget. Mister man forbindelsen til inter­net­tet, så er det smart at prøve med en slut/tænd af kabelmodemmet, hvor man lige lader kabelmodemmet være slukket i få sekunder, indtil den med sikkerhed har tabt strømmen fra strømforsyningen. Det samme skal man sandsynligvis gøre, for at opnå en skift i hastighed, hvis man skal gå fra 8 til 12 Mbit, eller fra 20 til 25 Mbit.

Det prøvede jeg også nu, for med sikkerhed at vide, om min hastighed derved ville være skiftet til 25 Mbit :)

Skal man over på 10/10 Mbit/sec, eller over på 50/10 Mbit/sec, så skal man bestille det hos Canal Digital KundeCenter, evt ved at udfylde bestillingsformularen. Her er det man får brug for den nye Cisco EPC3925 kabelmodem. Med den følger en installationsvejledning. Manualen dækker langt de flestes behov. Kigger man i den, vil man kunne se at opsætningen er tilpasset den enkelte bruger, med forudindstilling af boksen, så det der skal laves bliver lettere, uden kompromis med sikkerheden. Modsat Stofa, med samme Cisco EPC3925, der har låst en del indstilling med fjernstyring, så har Canal Digital Kabel-tv ikke begrænset brugernes mulighed for selv at ændre stort set alt i routerens konfiguration. Det kan selvfølgelig skabe tekniske problemer. Men det er skønt Canal Digital Kabel-tv vælger at brugerne selv skal kunne tilpasse kon­fi­gu­ra­ti­o­nen, efter eget behov, så langt teknikken rækker.

Måske fik bestyrelsen bare en fabriksresat boks
Erik Jepsen nævnte, at der dog nok er en fejl i manualen. Hans modems IP-adresse er 192.168.0.1 ligeså Gateway adressen. I manualen står, at adressen er 192.168.25.1. Måske skyldes det, at nettet endnu ikke var lagt om til superNet, da Erik satte hans nye modem til. Det kan også skyldes, at vi i bestyrelsen ikke får denne service med forudindstilling i boksen. Jeg har forespurgt i KundeCenter, om der mon kunne være en forskel her, i hvad bestyrelsen og andre får, vedrørende forudindtilling af boksen. Det har de i hvert fald ikke hørt om. - Forudindstillingen vil helt sikkert forsvinde, hvis man resetter den, via den lille Reset knap, øverst bag på boksen.

Erik skulle også kontakte Canal Digital KundeCenter, for at få aktiveret den nye modem, hvor han fik at vide, at det samme skulle til, hvis han ville gå tilbage til den 'gamle' modem. Det synes ikke helt at svare til det billede jeg fik ved at læse hos andre foreninger, der allerede har skiftet til superNet. Jeg læste der, at man skulle tilkoble det nye modem – vente ret længe, i op til 2 timer – hvor den så aktiverede sig selv – altså uden nødvendigvis manuel hjælp fra KundeCenter – og at man uden videre derefter kunne skifte imellem det 'gamle' og nye modem. Er også bekræfte af KundeCenter.

Det Erik oplevede kunne måske skyldes, at han skiftede før nettet var lagt helt om til superNet, eller, igen, at bestyrelsen ikke får helt samme service med opsætning, som er tiltænkt andre brugere. Eller at nogen har resat boksen.

Jeg har også en Cisco EPC3925 stående, bestyrelsen fik den forleden, men jeg har endnu ikke haft tid til at tumle med noget her. Jeg har lidt IP-telefoni på lokalnettet, som jeg også skal tilgodese. På det seneste har vi haft temmelig meget brug for telefonien, når vi er hjemme – men skiftet kommer.

Vent med at bestille til vi har superNet
Medlemmer har oplyst mig, at de er blevet afvist, ved bestilling af 50/10 Mbit/sec, med at de skal vente til vores net er skiftet over til superNet. Det hænger måske også sammen med den øgede behov for support det ville give, hvis man kobler Cisco EPC3925 til for tidligt.

Jeg venter indtil nettet er lagt helt om, med at afprøve, hvordan det så vil være, at skifte fra det 'gamle' til det nye modem.

Alle kan få det nye modem
Med superNet er det kun de der vælger 10/10 Mbit/sec, eller 50/10 Mbit/sec, som har behov for modemmet Cisco EPC3925. Andre kan dog også vælge at købe det hos Canal Digital Kabel-tv. De fleste har en router, som også sluger strøm. De har den, om ikke for at kunne koble mere udstyr til, så for at opnå den firewall sikkerhed en router skaber. Det vil jeg i hvert fald anbefale, at man har. - Men vælger man Cisco EPC3925, så har man modem og router i et modul og dermed en strømbesparelse.

Den globale IP-adresse kan skifte
Hos andre foreninger, som har været igennem skiftet til superNet, har jeg læst en beklagelse over, at den globale IP-adresse man automatisk får tildelt, kan skifte til en anden adresse. For nogle løsninger, man bruger sin internet til, kan det være uheldigt. Der findes dog veje omkring det problem, som vil være forskelligt, alt efter, hvad det er for speciel behov man har. - Jeg har spurgt til det hos Canal Digital Kabel-tv. IP-adressen vil ikke her være mere flygtigt, end det vi hidtil har haft. Vi får en IP-adresse tildelt via DHCP. Adressen kan ændre sig efter modemmet har været slukket. Jeg har i praksis haft samme globale IP-adresse, siden vi skiftede til internet via Canal Digital Kabel-tv. Jeg kan også sagtens leve med, at adressen skifter, fx efter strømudfald, eller efter jeg selv alligevel slukker og tænder modem og router. Men jeg kunne ikke leve med, at adressen skiftede i utide, så ville jeg få huller, hvor vi ikke kunne ringes op på IP-telefonien. Canal Digital Kabel-tv tilbyder fast IP, mod merpris. Har man noget specielt, og har man lidt styr på teknikken, så er det vidst én iblandt mange tusinde, som har det behov. Men man kan, altså købe sig til en løsning her også, hvis man ikke selv har lyst til, at løse problemet. Jeg tror ikke det er et problem.

Mangler vis-nummer?
Enkelte med Cisco EPC3925, og IP-telefoni via Canal Digital Kabel-tv, har oplevet, at vis-nummer (A-nummervisning) forsvandt i deres telefonapparater, efter de skiftede væk fra WebSTAR EPC2203. Det drejede sig om en Kirk Dalte og en Panasonic DECT telefon, men hvor det virkede med andre apparater. Problematikken her er sand­syn­lig­vis, at konfigurationen, på det område, ikke er 100 procent korrekt i EPC3925. Måske tager det lidt tid inden Canal Digital Kabel-tv finder løsningen, men jeg er ikke i tvivl om, at de får den detalje rettet. Vil du læse mere om teknikken involveret, så se voipsnak.dk - Dansk A-nummervisning med DTMF.

Jeg har, så godt jeg kunne, fulgt andres skift til superNet og der er i grunden meget lidt, som har drillet. Det var også meget lidt vi mærkede til af forstyrrelser i forbindelse med opgraderingen.

Det er ikke bare navnet, men det er et superNet.

mvh / Herman

Relateret:

Ingen kommentarer: