Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

21 april, 2011

Når man skal skifte modem

Tips til når du skal skifte modem.

Jeg har det med gerne at vil dække så mange tekniske detaljer som muligt, fordi det er jo nok der det går galt. Sådan tænker jeg lidt. Men med dette meget information, så forsvinder overblikket og det væsentlige let i teksten. Derfor prøver jeg her at lave en mere enkelt vejledning i stedet, som en supplement til Installationsvejledningen, der fulgte med dit nye modem.

Vejledning i problemfri udskiftning af modem – ud fra flere situationer:
En let konfiguration består i at du har et modem koblet til fællesantennen og hvor du har én computer koblet til modemmet, eventuel også en telefonsnøre koblet til modemmet. En tand mere teknisk konfiguration består i at du har en router box koblet til modemmet, i stedet for en computer. Jeg prøver her at dække disse situationer, når du skal skifte modemmet og vil her dække, både når du skifter en WebSTAR EPC2203 ud med en anden, af samme slags, og når du skifter WebSTAR ud med den nye Cisco EPC3925.

Vejledningen:
  • Sluk for alt udstyr, som bruger modemmet, sluk for modemmet og læg modemmets strømmodul til en side.
    Afmonter de øvrige kabler ved modemmet. Måske er det nødvendigt at anvende en lille svensknøgle eller fastnøgle for at afmontere antennekablet.
  • Læg modemmet til side sammen med strømmodulet, så du husker at disse to hører sammen.
  • Monter det alt sammen ingen, dog således at du her anvender det nye modem og strømmodulet til denne. Hvor strømkablet er det sidste du sætter til. Antennekablet spændes en lille smule strammere fast end de fleste kan klare med blot fingrene.
  • Er det den nye EPC3925 du sætter op,
    • og havde du egen router, så kan du nu undvære denne. Sæt i stedet de netkabler, der går til din gamle router, over i EPC3925. Afmonter din gamle router helt.
    Tænd for strømmen bag på EPC3925.
  • Der går ca. to timer fra du slukkede dit modem til det nye er klar. Du kan afkorte ventetiden ved at ringe til Kanal Digital Kabel-tv KundeCenter Tlf.: 70 13 19 19 og bede dem om at resette din konfiguration, fordi du har skiftet modem. Derved går der ca. en kvarter før Online lampen lyser på fronten af dit modem. Det er ingen fejlsituation, at der er lidt ventetid her. Ventetiden kan også afkortes ved at slukke for det gamle modem fx inden du går i seng og så lave resten næste morgen :)
  • Når Online lampen lyser, på dit modem, så kan du tænde udstyret igen, som er koblet op mod modemmet.
    • Er det en WebSTAR du satte op igen, så går der også lidt tid her første gang.
mvh / Herman

Relateret:

2 kommentarer:

Lasse sagde ...

Hej Herman

Tak for de gode informationer!

Jeg følger altid med via RSS det er smart.

Ang. udskiftning af modem, får vi automatisk tilsendt et nyt på et tidspunkt eller skal vi selv rette henvendelse til Canaldigital?

Jeg kan ikke huske hvad der stod om det i de tidligere informationer.
Uanset, så kan jeg meddele at alt virker her hos mig. Jeg har i øvrigt et Sientific Alanta fra Cisco model 2203 modem.

På forhånd tak

Lasse Eierdal, Bøgevej 32

hermanR sagde ...

Hej Lasse,

Tak for dit indlæg – og påmindelsen om muligheden med RSS feed fra aovnet.dk

>får vi automatisk tilsendt et nyt på et tidspunkt eller skal vi selv rette henvendelse til Canaldigital?

Bestiller man hastigheder 10/10 eller 50/10 Mbit, så får man tilsendte en EPC3925.

Andre kan også bestille en EPC3925, mod at man køber den til 995 kr. Informationen finder man hos Canal Digital Kabel-tv under Bestil superNet her. Formålet med at bestille EPC3925 selv, uden der er behov for det i forbindelse med hastigheden, kunne være at man ønsker routeren integreret i modemmet. At vi fik routeren integreret, og kunne slukke vores gamle router, tror jeg giver os en besparelse på ca 335 kroner i årlig strømforbrug.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det smart med en router og med routeren kan man koble langt mere end bare én computer op mod internettet.

Skal du ikke op på en af hastighederne 10/10 eller 50/10 Mbit, så vinder du ikke andet ved det, end at routeren nu er integreret. Der er jo også en fleksibilitet i selv at vælge router – man vælger her selv, hvad routeren skal kunne.

Alle routere til hjemmebrug har indbygget, at mange IP-adresser på lokalnettet kan deles om en IP-adresse på internettet. Måden det fungerer på gør at man i tilgift får en firewall sikkerhed. Det har de alle indbygget billige som dyre. Derfor anbefaler jeg at alle har en router.

Har man computeren koblet direkte til Webstar og ønsker man her at skifte imellem denne computer og en anden computer, så er der ventetid hver gang. Ikke to timer, men længere tid end ønskværdigt. Også denne ventetid sparer man, når der konstant er koblet samme router til.

EPC3925 har, ligesom mange andre routere, fire Ethernet LAN porte, man kan udbygge antallet af enheder, der kan kobles til ved at købe en billig switch. En sådan trækker også lidt strøm. Jeg har to af den slags i brug, en i stuen og en på værrelset. Desuden så er der også en ekstra switch port i hver af vore snom telefoner, som kan bruges i en snæver vending.

Indtil videre kører vi uden det trådløse net. Dermed undgår vi sikkert mange problematikker.

mvh / Herman