Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

24 juli, 2012

Family Mix Plus – men ikke for alle?

For tiden har en del medlemmer beklaget, at de ikke kan få StartForfra på deres SmartTv boks, eller beklaget, at de ikke kan få WebTv. Typisk er, at de har kontaktet Stofa Kundeservice og Stofa Support rigtig mange gange for at finde en løsning. Mange af disse medlemmer har informeret mig, at de fx fra Stofa har fået en afvisning, med meldingen, at Antenneforeningen Ølstykke Vest ikke har fordelsaftalen, som berettiger medlemmerne til dette og at det er årsagen til, at de ikke kan få ydelsen.

Et medlem berettede, at han nok havde kontaktet Stofa ca. 20 gange, hvor man så endelig gav ham ret og han fik hans StartForfra – uden ændring i abonnement.

Nogle medlemmer har informeret, at de hos Stofa stod registreret til at betale kr. 25 pr. md. for servicen vis nummer, viderestilling og telefonsvarer, indtil de gjorde Stofa Kundeservice opmærksom på, at det med de 25 kroner må være en fejl grundet foreningens aftale med Stofa. Det blev rettet med en beklagelse fra Stofa. Medlemmerne bad mig bringe varslet om denne potentielle fejl videre til andre medlemmer, så også de kan checke og evt. følge op med Stofa. Det er hermed bragt videre.

Det er korrekt, at vores forening, Antenneforeningen Ølstykke Vest, ikke har tegnet en ”Fordelsaftale” med Stofa, men vi har tegnet en Family Mix Plus aftale, der giver os de samme rettigheder/fordele. Har du internet via fællesantennen, Antenneforeningen Ølstykke Vest, og slår du op på stofa.dk og i toppen klikker på ”Kan jeg få Stofa”, så skulle du meget gerne komme ind på en side der viser følgende (ellers er der en fejl, som du kan henvise til hos Stofa):

Klikker man der, hos Stofa (klik på billedet) rundt i linkene, så vises nogle af fordelene vore medlemmer har hos Stofa.

Hvis Stofa Kundeservice eller Stofa Support afviser, at du kan få del i disse, så henvis til, hvad der står på stofa.dk vedrørende Antenneforeningen Ølstykke Vest.


Vedrørende internet/bredbånd

Vælger du, eller har du valgt, en af hastighederne fra Stofa, så er hastighederne og priserne pt. som følger:
  •   15 Mbps/2 Mbps   kr. 179 pr. md. (i stedet for kr. 199)
  •   30 Mbås/3 Mbps   kr. 249 pr. md. (i stedet for kr. 276)
  •   50 Mbps/5 Mbps   kr. 329 pr. md. (i stedet for kr. 365)
  • 111 Mbps/11 Mbps kr. 399 pr. md. (i stedet for kr. 443)
Priserne her er med ca. 10 % rabat i forhold til Stofa standard prislisten. Vist i parentes. - En del af Plus aftalen
- Har du en af hastighederne og til prisen fra Canal Digital, så kan du beholde det under Stofa også. Fx 6 Mbps/1 Mpbs til kr. 149 pr. md.


Telefoni
  1. Telefoni Forbrug til  kr.  0,- pr. md. - Minuttakst Danmark fastnet kr. 0,20, mobilnet kr. 1,00
  2. Telefoni Fastpris til kr. 50,- pr. md. - Minuttakst Danmark fastnet kr. 0,00, mobilnet kr. 1,00
Tillægsproduktet Vis nummer, viderestilling og telefonsvarer er gratis – En del af Plus aftalen
Se mere vedrørende Stofa telefoni og og Stofa telefonitakster.


Stofa Zaptor kortet har vi til halv pris – En del af Plus aftalen
  • Zaptor-kort kr. 187,50 pr. år = halv pris
  • Ekstra Zaptor-kort kr. 49,50 pr. år (max 4 stk.) = halv pris

Family Mix Plus aftalen sikrer også, at du kan få de mange SmartTv servicer med bl.a. StartForfra og WebTv

Om det skrev Stofa:
  • StartForfra og StartForfra+ kræver med FAMILY MIX Plus aftale ikke abonnement på en digital TvPakke, men alene en Zaptor boks – købt eller lejet samt abonnement på et Zaptor-kort.
  • WebTv og WebTv To Go - en del af Family Plus aftale. Gratis med bredbånd fra Stofa. Forudsætter bredbåndsabonnement på mere end 4 Mbit/s.
SmartTv boksen fodrer en internetforbindelse via fællesantennen, men det kan godt være den laveste hastighed til 0 kroner.

Det forlyder at kun 3 Family Mix foreninger indtil videre har tegnet Family Mix Plus aftalen. Måske kunne det være årsagen til misforståelserne hos Stofa. Her er jeg dog ude i gætterier. Ligeledes kunne jeg gætte på, at der kun er 3 foreninger med aftalen, fordi de fleste foreninger har deres ordinære generalforsamling sidst på året og at man ikke ønsker at afholde en ekstraordinær generalforsamling blot for det. Vores forening var den første med aftalen. Så vidt jeg husker, Jyllinge var den næste.

Med ovenstående viste priser, relateret til Family Mix Plus aftalen, håber jeg at du kan checke om du får det du har ret til og ønsker og til rette pris. Family Mix Plus aftalen ændrer ikke på muligheder i tv abonnement hos Stofa eller i priser for disse. Så det er her samme regler og priser for alle Family Mix foreninger. Vedrørende det har jeg ingen fejl bemærket på stofa.dk - ikke ud over at vi altså ikke længere har prøvekanalen analogt.

Vi er forbi alt det med overgang fra Canal Digital Kabel-tv til Stofa og særvilkår, der var i forbindelse med dette i valgmuligheder, men selvfølgelig gælder fortsat de løfter som Stofa gav i forbindelse med dette. Ønsker man nu at ændre på noget i sit Stofa abonnementet, så følges de gældende almindelige Stofa frister, priser og vilkår. Her skal vi nok speciel være opmærksom på om der er en oprettelsespris, som vi var forskånet for i forbindelse med overgangen. Vi kan fx ikke længere vælge bredbånd 6 Mbps/1 Mpbs til kr. 149 pr. md. - Men har man aftalen så kan den fortsætte.

Og - vi har altså en Family Mix Plus aftale, som gjaldt fra 1. juli 2012.

mvh / Herman

Tilføjet, 3. august 2012:
Som Nicolai nævnte i kommentaren: Stofa Support og Kundeservice, hvad Stofa abonnement angår, mener sikkert ikke, at aovnet.dk er stedet de skal respektere. Det er vel egentlig også forståeligt, at de skal følge regler og priser sat af Stofa. Henvis i stedet til stofa.dk.

Ud af stofa.dk fremgår så også, at Antenneforeningen Ølstykke Vest har aftale om fordelsløsningerne hos Stofa, som omtalt ovenfor. Det kan du i stedet referere til og gå ud fra gælder for vore medlemmer.

Samt, hvis Stofa vil have, at du skal betale ekstra i abonnement for en løsning, eller skal abonnere på andet, før du kan opnå det du har bedt om, så anmod Stofa Kunderervice om at vise på stofa.dk, hvor det står beskrevet, før du accepterer, at det er noget, som du løbende skal betale ekstra for.

Til din egen vurdering kan du så sammenligne med, hvad vi nævner på aovnet.dk. Der skulle meget gerne være en 100% sammenfald, ellers hører vi meget gerne om det i bestyrelsen.

Her har jeg hørt, at Stofa i praksis følger enkelte gråzone-regler, som jeg ikke mener var fremme, da vi talte om Family Mix hos Stofa og som Stofa heller ikke har medtaget på deres hjemmeside. Vores bestyrelse har derfor anmodet Stofa om, at få disse gråzoner frem i lyset, og vi har rykket for det. Målet er at opnå helt rene linier, som vi anser for en forudsætning for et god samarbejde på sigt. Og som en forudsætning for, at Stofa når frem til muligheden for selvbetjening via stofa.dk, uden negative overraskelser fra abonnenterne. Hvad der måtte være her hører vi meget gerne om i bestyrelsen.

Endvidere, vil jeg mene: Når de rette forholde er på plads skal det der er gratis for medlemmerne i Family Mix Plus aftalen være tilstede, uden at medlemmerne nødvendigvis skal bestille, eller rykke for det, fx StartForfra og WebTv.

mvh / Herman

4 kommentarer:

Nicolai sagde ...

Hej Herman.

Rigtig god oversigt du har lavet. Problemet er bare at Stofa stadig ikke tror på en eller anden tilfældig hjemmeside. Jeg er nu for 2 gang blevet mødt med at jeg ikke har ret til Web TV to Go. De ville ringe tilbage til mig idag med et svar om jeg kunne få det eller ej. Ellers må jeg forsøge at komme til at tale med en chef derinde. Det er simpelhen for ringe den "service" de tilbyder.

Mvh Nicolai

hermanR sagde ...

Hej Nicolai,

> Problemet er bare at Stofa stadig ikke tror på en eller anden tilfældig hjemmeside.

Det har jeg hørt før. Men er man lidt frisk, så spørg til, hvor detalerne er forklaret klart på stofa.dk. - Fx. hvis man pt. har 6/1 Mbps og ønsker WebTv.

Vores bestyrelse har rykket flere gange for at få 'gråzone'-abonnementerne frem i lyset. Det er ikke lykkedes endnu.

mvh / Herman

hermanR sagde ...

Da vi i 2009 startede hos Canal Digital Kabel-tv og mange måneder frem, havde vi et lidt for udbredt problem med at smartcard nummeret, som CD havde udleveret, ikke for alle svarede til det nummer som CD havde registreret man havde. Derved fik man ikke adgang de kodede kanaler man abonnerede på. På aovnet.dk henviste jeg i et Servicenyt indlæg til, hvordan man selv kunne checke om der var en sådan registreringsfejl.

Hos Stofa kan vi også selv checke vores kortnummer på stofa.dk Mine sider:
Indstillinger => SmartTv => Stofa Kort

Det er smart, at man selv lige kan checke det, hvis der er problemer af den slags.
Fra vore erfaringer fra CD ved vi, at der ellers godt kunne gå lang tid, med mange telefonopkald, inden man fandt frem til årsagen til problemet. - Siden vi skiftede til Stofa har jeg kun hørt om en enkelt af den slags fejl. - Det er nok ikke en lige så udbredt fejl hos Stofa. Derfor vælger jeg også blot, i første omgang, at omtale muligheden, selv at checke, her under kommentarer.

mvh / Herman

Nicolai Sørensen sagde ...

Efter lang tids kamp for at få mit WebTv2Go til at virke lykkedes det endelig igår... Selvfølgelig ringe ham gutten som havde lovet det ikke tilbage så jeg var godt gal i skralden da jeg ringede op til deres kundeservice men valgte at tage dette som et helt nyt opkald hvilket var rigtig godt..
Jeg kom igennem til en rigtig sød dame som jeg forklarede mit problem og alle de ting de tidligere medarbejdere havde sagt til mig. Hun siger så at hun lige skal have fat i hendes teknisk support og ville komme tilbage til mig om kort tid. Der gik under 3 min så kom hun tilbage og fortalte at nu havde hun fundet problemet og det ville være rettet inden for 20 min.... Så en samtale med hende på maks 5 min klarede alle mine problemer.. Så den med kvinder og teknik kan jeg ikke bruge her... ;-)