Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

11 juli, 2012

Signalproblemer på en del af Alfred Hansens Plads?

Om sommervarmen, som af og til kan være der – også i Ølstykke.

Det er en vanskelig afvejning, hvad man skal her – for der er jo også et nødråb i det.

Et medlem ringede og var rigtig godt træt af det hele. Var parat til at udmelde sig af foreningen. Der var stort set ikke den ting, som var i orden. Hun havde ikke fejlmeldt det til Stofa, for det var der sikkert andre som havde osv. Begrundelsen: De var ubehøvlede hos Stofa i support og teknikerne ligeså. Det blev man da også enige om på sidste beboermøde osv. En søn skulle ringe til hende fra udlandet. Kunne ikke komme igennem. Han troede, at hun var død. Det burde I da kunne forstå var vigtigt. Det kan da ikke være rigtigt, at vi bare skal acceptere alle disse problemer, uden kompensation fra Stofa osv.

Men nu var hun altså kommet af med beklagelserne, så kunne jeg gøre med det, hvad jeg ville. - Fejlmelder du det så?

- Beretningen er en hel del forkortet.

Jeg modtog en kæmpe bunke af utilfredshed. Men det er altså ikke måden, at få løst fejl.

Bestyrelsen vil meget gerne have meldinger om, hvordan det går, når der er problemer, bl.a. så vi kan varsle og vide om der er noget fælles, som bør løses. Men først og fremmest skal man altså fejlmelde til Stofa, når man oplever signalproblemer. Den opgave er vi alle i foreningen fælles om. Desuden så er det jo ikke sikkert, at man får løst noget ved at hidse hinanden op på et beboermøde. Ikke andet end en fælles dårlig stemning. Det nytter kun, hvis der her iblandt er nogen som tager teten med at forfølge, hvad fejlsymptomerne egentlig er og at få det fejlmeldt. Vedkommende vidst ikke hvem der eventuel havde fejlmeldt hvad. Personen ville jeg da ellers gerne have talt lidt med for at få samlet et par tråde.

Jeg kunne ikke i samtalen finde frem til, hvad det egentlig var jeg skulle følge op på, med en fejlmelding. Men jeg talte efterfølgende med Torben Wydojnik, Stofa Teamleder, Service København, om hvad der er hændt på området. Måske kunne vi sammen finde frem til, hvad dette her går ud på.

Der sidder en fælles forstærker i fælleshuset, som tilsyneladende bliver for varmt. Så varmt, at man ikke kan røre ved boksen med de bare hænder. Overophedning af den var måske årsagen til periodiske problemer. - Torben tog en check på vedkommendes modem. Meget af sidste søndag, den 8. juli, var der problemer, ellers lå alle signaler super flot for ugen vi kiggede på. En graf, som jeg fik fremsendt et billede af. Man havde forsøgt at løse problemet ved at flytte et køleskab, der stod og varmede op ad forstærkeren i fælleshuset. Torben følger op på det med teknikeren, som for øvrigt er en meget afbalanceret person og som ikke plejer at tale ubehøvlet til folk. Så der findes en løsning.

Der skal naturligvis kigges på flere signaler inden noget kan konkluderes.

Selv om vi ikke føler vi får nok af sommervarmen, så er dette her måske sommervarmen, som har været årsagen til det alt sammen. Noget tyder på det, men vi kan ikke vide det med sikkerhed før årsagen er isoleret løst og rettet. Altså det med teknikken.

Resten valgte jeg ikke at følge op på. Hun havde bl.a. fået foræret en anden fladskærm. Måske er der noget her, som burde indstilles anderledes. - Det hænder af og til, at bestyrelsen kigger på problemer, for at hjælpe. Men valget, om vi skal det, afhænger en del af attituden vi bliver mødt med – og om vi tror det nytter noget.

For området Alfred Hansens Plads og Helmar Filtenborgs Plads har foreningen tidligere i år ofret et pænt beløb for at få rettet nogle problemer, som, hvis ret skal være ret, stammer fra sjusk ved etableringen, hvor vi bl.a. fik skiftet et par spandfulde stik, for begge områder, hvor vi ved at denne type stik med tiden vil skabe problemer med tæring. I stedet for at vente til der opstår problemer, for de enkelte medlemmer, og løse situationen en efter en, så valgte bestyrelsen, at få det problem løst. Ligeledes blev der lagt lidt om i signalet, så der nu er flere forstærkerudgange til at drive området, så ingen medlemmer i området skulle ligge med signalstyrke, der nærmer sig grænseværdierne. Det blev målt igennem for alle, faktisk helt ind i stuen. Alt sammen for at skabe glade medlemmer, med et godt signal, i disse to områder.

Altså at sikre der fortsat er et sundt anlæg i området. Her fik vi i øvrigt lidt ros fra Torben, fordi både Antenneforeningen Ølstykke Vest og Jyllinge er på forkanten med at løse potentielle problemer.

Det resulterer også i at Stofa får meget få fejlmeldinger fra os – Måske er det så også lidt for få fejlmeldinger, Stofa får, som situationen her viser.

Fejlmeld, hvis der et et problem, som burde løses – ellers bliver det måske ikke løst. Her har vi alle et fælles ansvar i fortsat at holde et super godt anlæg for alle.

Et andet medlem ringede et par gange i går, tirsdag. Problemer med mail. Jeg havde været ude og hjælpe med at lægge det om til Stofa server. Her ved jeg, at jeg hver gang checker om vedkommende nu kan sende mail til egen adresse og modtage det. - Men det virker altså ikke og vedkommende mente det måtte være fordi Stofa igen har lavet om på det. Hun havde godt nok fået en anden computer siden, men det kunne vel ikke være årsagen, for hun har haft en kompetent til at hjælpe sig. Hun havde fået rykkere fra Skat og en del andre, fordi hun ikke læste sine mails. Havde brugt timer med Stofa Support, for at få det til at virke. Nu kunne det også være lige meget. Jeg tilbød at komme forbi igen – Nej, nu kunne det også være lige meget.

Det må da være sommervarmen – eller har vi fået for meget teknik på anlægget? :)

mvh / Herman

2 kommentarer:

Freddie Pedersen sagde ...

Jeg sider lige og læser at der på et beboermøde har været rejst en del kritik af Stofa. Jeg kan kun sige at det ikke er foregået på et officielt beboermøde og kan som udgangspunkt derfor ikke opfattes som en generel klage fra alle beboer på Alfred Hansens Plads !!!
At Stofa så , efter undertegnedes opfattelse ,er svære at danse med er der vist ingen tvivl om !

venligst
Freddie Pedersen
Alfred Hansens Plads 60

hermanR sagde ...

Tak for meldingen Freddie,

Det var i den anden del af Alfred Hansens Plads, Æblehaven – seniorboliger. Jeg har talt lidt med Mogens Poulsen om det og har bl.a. tilbudt at bestyrelsen i Antenneforeningen Ølstykke Vest gerne deltager i et beboermøde, hvis der er et behov. Vi ønsker at medlemmerne er glade for de muligheder der er igennem foreningen og det man har valgt af dette. Vi kan også godt forstå, at alt dette teknik for mange kan være for meget. Det vil vi også gerne være med til at se på sammen og på, hvad der kan gøres for at flere kan være med til at hjælpe.

mvh / Herman