Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

01 februar, 2013

NTP SNTP hos Stofa

At finde en server hos Stofa, som har Network Time Protocol?

Dette er med fokus på en detalje i teknik – Er det sort tale, så har du muligvis heller ikke brug for det, men kig gerne med :)

Man kan selvfølgelig bruge den NTP pegning, som udstyret har som fabriksindstilling. Man kan også gå efter at benytte det verdensomspændende formelle private initiativ dk.pool.ntp.org. Men Stofa må vel også have nogle.

Der var ikke rigtig noget med servernavne, når jeg søgte efter det ved at Google mig frem, men jeg kunne se, at mange havde spurgt om det på diverse fora. I dag fandt jeg derfor frem til mit gamle indlæg, fra da vi havde bredbånd fra Canal Digital Kabel-tv Servicenyt - ntp.cdnet.dk af 30. december 2010 og fulgte samme metoder for at finde en NTP hos Stofa. Ved lidt søgning fandt jeg følgende NTP servere hos Stofa og der findes sikkert flere:
  • ntp.cdnet.dk = ntp.galnet.dk
  • 85.218.197.177
ntp.cdnet.dk har fordelen, at det har et servernavn på nettet. cdnet.dk er en del af nettet som Stofa overtog fra Canal Digital. Når vi adresserer ved navn kan Stofa, efter behov, flytte serveren til en anden IP-adresse, uden vi behøver at ændre pegningen i vores konfiguration. Vi kan ved at bruge server navne lave en så kaldt dynamisk konfiguration, modsat en statisk med IP-adresser. Det kunne være at Stofa fjerner den en skønne dag, men det var måske et mere sikkert valg, hvis man tænker på sigt. Fra mig og til ntp.cdnet.dk er der 9 hop på nettet. ntp.cdnet.dk har i øvrigt IP-adressen 85.218.129.41, så begge adresser kan anvendes. 85.218.129.41 er også lig med ntp.galnet.dk = web01.odense.galnet.dk. Så det er det samme at pege på ntp.cdnet.dk og ntp.galnet.dk.

Men ved at adressere via IP-adressen, en statisk, kan man også vælge 85.218.197.177.

85.218.197.177 er meget tæt på. Fra mit lokalnet og frem til den er der blot et hop. Jeg ville foretrække 85.218.197.177 frem for 85.218.129.41.

Samme historie, men lidt længere
Da vi skiftede til internet hos Stofa i maj 2012 havde jeg hidtil sat NTP på mine to snom telefoner til at pege på en NTP server hos Canal Digital. Jeg havde ikke så meget tid lige der, ved skiftet til Stofa i maj, til at spekulere over, hvad der kunne ligge tæt på, men var klar over, at det jeg havde brugt i konfiguration måske var væk efter skiftet. Så jeg valgte at indlægge adressen time.microsoft.com. Det kørte også godt nok og stabilt, indtil jeg i går opdagede, at de indkomne telefonkald fra dagen, mens vi var på farten, var registreret til at være fra gamle datoer med forskellige år og tider på snom telefonerne. Forskellige, fordi det var ikke ens snom modeller jeg har. Så time.microsoft.com virkede ikke længere for mig – der skulle gøres noget.

Vores modem fik vi skiftet i forbindelse med omlægningen til internet fra Stofa og der var faktisk den gang spærret for at logge sig ind i boksen, så jeg kunne ikke pille ved noget her. Vi har så fået adgang nu og jeg kunne se der var tre NTP servere lagt ind, noget Cisco havde som fabriksindstilling. Det er ikke særlig vigtig her, for routeren laver ikke en NTP server funktion for lokalnettet, som nogle routere ellers kan. Det bruges her egentlig kun til at markere tider i routerens log filer.

I går lagde jeg, for at rette fejlen, midlertidig følgende ind i snom telefonerne ntp.inet.tele.dk – og jeg havde fint tiden på igen. Det ville jo fungere, men jeg havde sat mig for, at det skulle være NTP fra Stofa. Ellers ntp.inet.tele.dk er en gammel kending, som har kørt i rigtig mange år, fra da vi i 1980'erne ringede op via telefon og modem. Med kun 6 hop fra mit lokalnet er jeg på ntp.inet.tele.dk, så den er også tæt på.

Jeg fandt at jeg har et par DNS servere 212.10.10.4 og 212.10.10.5, som jeg får tildelt fra Stofa DHCP. - Jeg fandt ved at prøve, at der ikke var NTP på dem. Belært fra sidst, i 2010, der kunne være en der lå meget nærmere, så jeg lavede i DOS BOX'en en tracert 212.10.10.5. De to første IP-adresser som dukker op her er 10.10.15.254 og 85.218.197.177.

10.10.15.254 det er en Stofa Intranet adresse. Intranet kan man se, at det er, når adressen starter med 10. Jeg prøvede den og der var heller ikke NTP her.

Det næste IP-adresse i min tracert, adressen 85.218.197.177, fandt jeg, at have NTP funktion, igen fundet bare ved at prøve. Jeg checkede nummeret lidt på forskellige måder. Det er en server der står i Odense. Stammer også fra tiden med Canal digital Kabel-tv. Men jeg fandt ikke, at den havde et server navn på internettet. Når man nu peger direkte på en IP-adresse så er NTP løsningen man har lidt sårbart, for det kunne måske være, at Stofa lægger lidt om på nettet, uden at informere os, så har vi situationen igen, at tiden ikke virker korrekt. Man kan derfor selv vurdere om man synes 85.218.197.177 er godt nok. Men det kan være et godt valg til NTP, fordi den er meget tæt på i vejen mod internettet.

Jeg prøvede også om der stadig var NTP på ntp.cdnet.dk – det var der.

Ved lidt søgning fandt jeg, i øvrigt, at navneserverne 212.10.10.4 og 212.10.10.5 står i Aarhus, sikkert på Stofa NOC. Og de har navne på nettet ns1.stofanet.dk = 212.10.10.4 og ns2.stofanet.dk = 212.10.10.5. Ved at lave tracert på disse NS'er er der noget længere vej, for mig 8 hop frem til ns2 og hele 10 hop frem til ns1. Bl.a. her må man sige at Global Connect, som vi kørte via hos Canal Digital Kabel-tv, havde en mere ryddet og kortere vej ud på nettet end Stofa. Global Connect havde en optimeret netværksstruktur, hvor vejen til det meste var kortest muligt. - Endvidere Stofa har valgt, at min EPC3925 router ikke skal køre som en lokal DNS server. Der kunne hentes noget i surfer-hastigheden ved at koble den lokale DNS i routeren til. Jeg lod det dog indtil videre være, som Stofa havde valgt, for det er marginaler vi taler om her og taler vi om driftssikkerhed, så er det nok bedst, som Stofa havde valgt. Måske er det også fabriksindstillingen.

Flere af slagsen i Danmark: ntp1.tele.dk = 193.162.159.194 = ns.tele.dk blot 6 hop væk - ntp2.tele.dk = 193.162.145.130 = tix.ns.tele.dk også blot 6 hop væk - ntp3.tele.dk = 193.162.145.2 = puma.eng.tdc.net 6 hop væk - 0.dk.pool.ntp.org = 95.154.26.34 = mail.skytech.dk 10 hop væk.

Det er ikke så forfærdelig vigtigt at man kommer helt tæt på NTP serveren, som jeg foreslår her. Det er kun et opslag der foretages en gang i timen, fra hvert stk. udstyr.

I routeren kan man sætte op til tre adresser. De oprindelige parametre her var nist.aol-ca.truetime.com, time.nist.gov og nist1-ny.glassy.com.

Jeg checkede lidt på kravene: Meget spiller ind, men svartiden fra serveren skal helst være nogenlunde stabil og under 100 millisekunder. Jeg checkede derfor lidt med bl.a. ping:

nist.aol-ca.truetime.com - serveren er ikke på nettet nu - er Offline
time.nist.gov ping-svartiden var 176 - 178 millisekunder
nist1-ny.glassy.com ping-svartiden var 26 - 27 millisekunder og serveren er 15 hop væk - den ville routeren måske selv have fundet frem til
ntp.cdnet.dk = ntp.galnet.dk ping-svartiden var 8 - 9 millisekunder og serveren er 9 hop væk - stammer fra cdnet.dk
85.218.197.177 ping-svartiden var 9 - 17 millisekunder og serveren er 1 hop væk - stammer fra cdnet.dk
85.218.222.66 ping-svartiden var 11 - 12 millisekunder og serveren er 7 hop væk - stammer fra cdnet.dk
85.218.190.208 ping-svartiden var 10 - 10 millisekunder og serveren er 8 hop væk - stammer fra cdnet.dk
ntp.inet.tele.dk = ntp1.tele.dk = ns.tele.dk ping-svartiden var 13 - 29 millisekunder og serveren er 6 hop væk
ntp2.inet.tele.dk ping-svartiden var 13 - 14 millisekunder og serveren er 6 hop væk
ntp2.tele.dk = tix.ns.tele.dk ping-svartiden var 12 - 16 millisekunder og serveren er 6 hop væk
ntp3.tele.dk ping-svartiden var 11 - 13 millisekunder og serveren er 6 hop væk
ntp.dk.telia.net ping-svartiden var 11 - 12 millisekunder og serveren er 5 hop væk
0.dk.pool.ntp.org ping-svartiden var 11 - 13 millisekunder og er 10 hop væk
ntp.musimi.dk ping-svartiden var 14 - 15 millisekunder og serveren er 8 hop væk
ntp.gal.dk ping-svartiden var 11 - 12 millisekunder og serveren er 7 hop væk
ntp.darenet.dk = ntp.sektornet.dk = ntp.forskningsnettet.dk ping-svartiden var 10 - 24 millisekunder og serveren er 7 hop væk
ntp.tele2.dk = ntp.cybercity.dk ping-svartiden var 11 - 13 millisekunder og serveren er 7 hop væk

Jeg lod vore snom telefoner køre på ntp.cdnet.dk og i routeren endte jeg med at sætte:
Time Zone: (GMT+1.00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Daylight Saving Time: 60 minutes
for Automaticaly adjust clock for daylight saving time
Time Servere:
85.218.197.177
ntp.cdnet.dk
ntp.inet.tele.dk
mvh / Herman

Det er optionel at have NTP med i opsætningen af netværksparametre via DHCP. Det normale er at man sætter NTP separat. Langt de fleste rører ikke NTP, men lader konfigurationen være, som ved fabriksindstillingen af udstyret. Da internet verdenen var ungt var der en del fokus på, hvad en udbyders net skulle indeholde også fx at man skulle deltag i at optimere tidsangivelsen globalt. I dag er den slags detaljer almindeligvis betragtet som nørdet, med henvisning til, lad de store om det og det går nok alt sammen og vi fokuserer på det vi er gode til.

Ingen kommentarer: