Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

06 marts, 2013

En del betaler medlemskontingentet via Nets, andre via Giro

Referatet af den ordinære generalforsamling og opkrævning af foreningens årlige medlemskontingent er ved at være omdelt. Nyt i år er at man, nu for første gang, kan have automatisk betaling via pengeinstitutternes betalingssystem Nets. Om det gælder for dig eller om du får opkrævningen via Giro fremgår af brevet du modtager.

Flere medlemmer har igennem årene efterlyst muligheden, at man, i stedet for via Giro, kunne betale via det automatiske betalingsservice BPS, som i dag kaldes Nets. Vi var sent ude med at få muligheden indført, fordi vedtægterne faktisk siger, at opkrævningen sker via Giro. Ved en lidt grundig overvejelse fandt vi dog, at det egentlig ikke strider mod vedtægterne, når vi med det fremsendte Giro-kort tilbyder, at man i forbindelse med denne betaling kan vælge fremover i stedet at få opkrævningen via pengeinstitutternes betalingssystem, Nets. At man kan tilmelde sig denne løsning blev derfor etableret ved betalingen sidste år. Men det står dig frit, om du vil det.
  • Tilmeldingen kan ske i forbindelse med man over internettet betaler girokortet via login hos pengeinstituttet, hvor man i et felt markerer at fremover skal der betales via pengeinstitutternes betalingsservice Nets. Ved tilmeldingen vil der fremstå lidt flere felter man skal udfylde.
  • Tilmeldingen kan også ske via pengeinstituttet i forbindelse med man betaler girokortet over skranken. Normalt ved, at man her selv beder om at få det tilmeldt automatisk betaling, eller ved at man svarer bekræftende på ekspedientens spørgsmål om automatisk betaling fremover.
Viser seneste oversigt vi har fra Nets i år, at din adresse er tilmeldt betaling til foreningen via Nets, så er opkrævningen sendt denne vej og i brevet omdelt til dig vil der stå, at "betalingen sker via BPS/Nets, så du behøver ikke at gøre noget".

Er der derimod vedlagt et Giro-kort, så er du ikke tilmeldt automatisk betaling via Nets, men du har, i forbindelse med betaling af Giro-opkrævningen denne gang, igen mulighed for at tilmelde dig, at få de fremtidige regninger fra foreningen betalt via Nets.

Antenneforeningen kan ikke administrere at annullere en opkrævning via Nets og i stedet fremsende opkrævningen via Giro. På den anden side kan vi heller ikke sende en opkrævning via Nets, hvis du ikke selv har tilmeldt, at det er måden du ønsker at betale. - Du kan selv annullere og afmelde dine automatiske betalinger via pengeinstituttet eller via dennes sider for betalingsservice og der er forskellige situationer, hvor afmeldingen sker automatisk, fx hvis man skifter pengeinstitut. Se de nærmere regler hos din pengeinstitut og hos Nets.

At den aktuelle regning står til betaling via Nets vil også være vist på oversigten du får fra Nets. Den som udkommer sidst på denne måned. Du modtager betalingsoversigten via eBoks, hvis du er tilmeldt dette, eller via papir-brev. Igen se de nærmere regler via din pengeinstitut.

Forfaldsdatoen er i år sat til 3. april 2013.

Antenneforeningen vil tidligst have en oversigt fra Nets over manglende betalinger 10. - 12. april 2013. Vi kan også via foreningens bankkonto se de enkelte indkomne betalinger og dette underordnet om betalingen er hændt via Nets eller Giro.

mvh / Herman

Ingen kommentarer: