Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

11 maj, 2013

Bevægelse i pakkevalg

Til dig, som gerne vil vide lidt om brugernes valg.

I december fik bestyrelsen en oversigt af Stofa og igen en i marts. Her ud af kan blandt andet ses bevægelser der sker i brugernes valg imellem foreningens grundpakke, Family 2 pakken og Family 3 – og vi kan omregne det til forholdstal (i procent) når vi ved, at foreningen i december havde 1.120 medlemmer og at antal medlemmer steg til 1.160 ved årsskiftet.

  pr. 9/12-2012  pr. 18/4-2013  Bevægelse 
Pakke 2 antal117118+1
Pakke 3 antal706694-12
Grundpakke26,51 %30,00 %+3,49 %
Pakke 210,45 %10,17 %-0,28 %
Pakke 363,04 %59,83 %-3,21 %


Til sammenligning: I september 2010, ca et år efter vi skiftede til Family Mix, havde ca. 80 procent valgt Family Mix tv pakken, hvor ca. 20 procent havde valgt 'kun' at have foreningens grundpakke og jeg kan se fra en nyhed den gang, at de 20 % med 'kun' grundpakken var en stigning, allerede der. Men nu er vi altså oppe på 30 % med 'kun' grundpakken. Jeg har ikke fået samlet tal for, hvor mange af disse 30 % som så i stedet har FritValg, jeg kender enkelte. Men det er vidst ikke ret mange, som har FritValg på 'kun' grundpakken, selv om det også er en mulighed.

Jeg checkede lige de 40 nye medlemmer, på Carl Hansens Alle, som der blev udbygget med sidst i december. Her er der kun et medlem som har valgt supplerende tv-abonnement fra Stofa. Disse 40 medlemmer udgør 3,45 procent af vores medlemsskare, så der er faktisk ikke hændt denne negative skred, fra december til marts, som jeg frygtede lidt - når vi ser på 'gamle' medlemmer. Det er stort set disse nye medlemmer, på Carl Hansens Alle, der gør hele forskellen fra december til marts.

Jeg fandt også at 871 medlemmer den 2. november 2011 havde Canal Digital Family, eller Mix 1, abonnement, der hvor Stofa overtog kontrakterne fra Canal Digital. – Det svarer til at 78 % havde Family abonnement og 22 % havde grundpakke inden skiftet til Stofa. Hos Canal Digital var der ikke mulighed for FritValg, direkte på grundpakken, som der er hos Stofa. Nogle af de 4,5 % frafald i Family pakker, frem til december 2012, ved vi har valgt FritValg i stedet, ovenpå grundpakken. Ud fra oversigterne vi har fået fra Stofa kan vi godt se noget med FritValg men ikke lige hvor mange der har fritvalg og kun det i tv valg, ovenpå grundpakken.

Ellers, det er også øget valgfrihed, hvis flere vælger FritValg ovenpå 'kun' grundpakken, selv om man her måske let får lavet sig en statistik, som at flere vælger 'kun' grundpakken.

Andre tal fra 18. marts 2013.

Rækkenavn Antal  % af medlemmer 
Bredbåndsabonnementer71761,81 % af 1.160
Heraf 256/64k - gratis17515,09 % af 1.160
Betalende bredbåndsabonnementer54246,72 % af 1.160
Bredbåndsabonn. dec. 201274066,07 % af 1.120
Bredbåndsabonn. nov. 201168160,80 % af 1.120
SmartTv13911,98 % af 1.160
IP-telefoni43537,50 % af 1.160
Heraf efter forbrug40034,48 % af 1.160
Og efter fast pris353,02 % af 1.160

Antal bredbåndsabonnementer i december 2012 var 740, så der er hændt et fald i bredbåndsabonnementer fra december til marts. - Måske er den største nyhed i alt dette, at en del medlemmer har droppet bredbånd fra Stofa - og dog er det måske bare lidt udsving, for Stofa har måske alt i alt haft en gunstig påvirkning. Den 2. november 2011, der hvor Stofa lige havde overtaget kontrakterne, var der 681 med bredbåndsabonnement hos Canal Digital. Så i dag er der fortsat 36 flere af vore medlemmer, der har bredbånd via anlægget, end da Stofa overtog kontrakterne fra Canal Digital. At tendenskurven var bedre i december 2012, er en anden sag. De nye medlemmer på Carl Hansens Alle har bredbånd via Kommunen, så de er også her med til at 'ødelægge' statistikken lidt, så man ikke let ser, at der har været en fremgang med Stofa, som leverandør.

Måske gælder stadig, Der findes løgn, forbandet løgn og statistik - man kan få lidt det ud af tallene, som man vil, når der ledes længe nok.

mvh / Povl-Erik og Herman

Ingen kommentarer: