Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

06 december, 2013

Ustabile analoge kanaler

Udfald i analoge tv-kanaler
Her i formiddags har der været periodisk udfald af nogle analoge kanaler. Jeg har selv set DR1 og DR2 som været faldet ud og kommet igen et par gange og at ARD1 er permanent faldet ud.

Det er fejlmeldt til Stofa service og efter planen vil det blive rettet i dag.

Årsagen er måske at en parabol i masten er rystet løs i stormvejret.

mvh / Herman


Tilføjet kl. 12.37 - Torben Wydojnik, Stofa Service Ringsted melder:
Vi har haft et par mand i masten og rette paraboler til, og det er lykkes til dels, på trods af at blæsten absolut ikke har lagt sig helt endnuJ

Det eneste program, vi ikke har fået liv i er ARD, det er ikke forsvarligt at kravle rundt i masten mere i dag.

1´vest og 5`øst virker igen, men vi skal have optimeret alle skærme, når vinden er løjet helt af.

Desuden skal der ryddes op omkring skur og mast, vinden har været hård ved beplantningen.

Sætningen "det er ikke forsvarligt at kravle rundt i masten mere i dag" - det er vi enig i.

Så service fandt at det var paraboler, der havde flyttet sig og at der skal kigges til dem igen ved roligt vejr - samt at der igen skal kigges til beplantningen ved hovestationen.

mvh / Herman


Vore fire paraboler på masten
De analoge - eller de digitale
Vi omtalte her problemer med de analoge kanaler, som vi fortsat fanger via paraboler på masten ved hovedstationen. Faktisk fanger vi kun de analoge den vej, via masten, for at skabe lidt fejltollerance, for at det så fortsat kan køre når der er udfald i signalet via fiberforbindelsen imellem Stofa og vores hovedstation - og visa versa.

Har du været i tvivl om du ser de analoge eller om det måske kunne være de digitale kanaler, som du ser, så var der i dag kun udfald på de analoge kanaler. De digitale kanaler kørte fint, uden udfald, i denne omgang.


Tilføjet mandag den 9. december:
Stofa har planer om at finjustere parabolerne i morgen tirsdag, hvor vi så også skulle få den analoge ARD tilbage.

mvh / Herman

Ingen kommentarer: