Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

27 november, 2014

At forstå de nye tv pakke priser

Flere har haft svært ved at forstå de nye tv pakke priser og specielt at se at mellem og den store pakke er blevet billigere, som vi nævnte i brevet forleden. Så jeg forsøger her at kaste lidt mere lys over dette.

I 2014 og tidligere år afregnede vore medlemmer en gang årligt med foreningen for medlemskontingentet inklusiv for grundpakken. Prisen for medlemskontingentet inklusiv grundpakken, for kalenderåret 2014, var et engangsbeløb på kr. 1.195,-

Prisen, der i 2014 og tidligere år var sat for mellem tv pakken og den store tv pakke, var hvad denne pakke kostede ekstra ud over grundpakken. Det var opgivet i pris pr. md. og blev afregnet med Stofa pr. kvartal. Den angivne pris dækkede supplementet til grundpakken.

For 2015 og frem over vil der ikke være et årligt afregning med foreningen for medlemskontingentet og grundpakken. I stedet afregnes med Stofa for enten grundpakken, mellem tv pakken eller den store tv pakke og Stofa afregner med foreningen. Prisen opgives pr måned, men der afregnes pr kvartal. Prisen der opgives for mellem tv pakken er inklusiv prisen for medlemskontingentet og grundpakken, samt naturligvis det ekstra der er i mellem tv pakken og prisen der opgives for den store tv pakke er inklusiv prisen for grundpakken, medlemskontingentet og det der er ekstra i mellem pakken, samt naturligvis det ekstra der er i den store tv pakke.

Grundpakken
I 2014 var prisen for grundpakken kr. 1.195,-
I 2015 er prisen for grundpakken kr. 140 * 12 = kr. 1.680,-
Prisstigningen skyldes primært at prisen for TV 2 er steget og at der er kommet yderligere 4 betalingskanaler med i grundpakken, som for de fleste også er steget. Omregnet til pr. md. er prisstigningen for grundpakken kr. 40,42. Det kigger vi lidt nærmere på her.

30. september lagde vi følgende i Servicenyt - Programprisstigninger 2015. Vi kunne bruge det her til at checke om vi bliver snydt med 2015 prisen for grundpakken.

TV 2 stiger fra kr. 13.20 til kr. 15.20, altså plus 2,- kroner, som grundpakken stiger med
TV 2 Charlie stiger fra kr. 13.56 til kr. 13,97, grundpakken stiger med kr. 13,97
TV3 stiger fra kr. 28.40 til kr. 30,67 og i sept. 31.90, i snit koster kanalen i 2015 kr. 30,98
Kanal 5 stiger fra kr. 20,00 til kr. 22,00, grundpakken stiger med kr. 22,00
dk4 – Jeg har ikke lige prisen, men i 2008 kostede kanalen kr. 11.94, så lad os sætte den til det.
Copydan for 4 ekstra kanaler kr. 1,87 kr. pr. md.

Samlet stigning i grundpakken grundet betalingskanaler bliver ud fra disse priser for 2015 kr. 82,76 pr md., men pakken steg 'kun' kr. 40,42. Der er en lille forklaring her: Ud fra hvad Stofa regnede ud, at vi skulle betale for grundpakken, efter lidt forhandling, så skulle grundpakken stige med ca. kr. 60,50, men Stofa tilbød os, for grundpakken, et nedslag i prisen på ca. 20 kroner pr md. i de næste 18 måneder.

Alt i alt, vi har prisbesparelser ved at have de ekstra kanaler lagt i grundpakken.

Mellem pakken
Mellem pakken kostede i 2014 kr. 259,- pr md. plus medlemsabonnementet og grundpakken kr. 1.195 for året. I alt for et år kr. 4.303,- - i 2015 koster mellem pakken kr. 325,- * 12 = 3.900,-. Så i 2015 har vi en besparelse på kr. 403,- for året eller kr. 33,58 pr. md.

Den store tv pakke
Den store tv pakke kostede i 2014 kr. 414,- pr. md. plus medlemsabonnementet og grundpakken kr. 1.195,- for året. I alt for et år kr. 6.163,- - i 2015 koster den store tv pakke kr. 519,- * 12 = 6.228,-. Så i 2015 har vi en lille stigning på kr. 65,- for året eller kr. 5,42 pr. md.

Næsten alle betalingskanaler i mellem og den store tv pakke, ved vi er steget en hel del i pris for 2015, ligeså dem i grundpakken, som vi har kigget på her. Det burde vi også have taget med i sammenligningen for mellem pakken og den store pakke. Men vi springer det over, for ellers nærmer vi os de store, næsten uoverskuelige, skemaer, som vi arbejdede med hos Stofa. - I pakke 3 kommer den nye sportskanal ind fra TV 2, i stedet for TV 2 Film. Sportskanalen er også dyrere end film-kanalen. Det har vi heller ikke medregnet i vurderingen, men denne nye sportskanal er også dækket i de kr. 519,- for pakke 3.

Vi kan konkludere at de fra programleverandørerne varslede prisstigninger på kanaler slår ikke fuld igennem for vore medlemmer, lige meget om man har 'kun' grundpakken, mellem eller den store tv pakke.

Håber at det giver mening og at jeg ikke har lavet fejl her.

mvh / Herman

NB: Hvad angår mellem og den store tv pakke, prisen jeg havde brugt for kalenderåret 2014 var forkert, men det er rettet nu.

Ingen kommentarer: