Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

25 november, 2014

Manglende dansk undertekst fra nabolandskanaler?

Forleden beklagede et medlem, at det danske undertekst for nabolandskanaler var forsvundet og efterlyste, hvad der bliver gjort ved det.

Det korte svar er, at vi fortsat har dette signal på anlægget, men mangler man det alligevel så skal man lige checke om det der aktuelt sendes nu skulle have dansk undertekst og skulle der være det så skal man nok også lige checke sin indstilling for undertekst.



Carit fra Jyllinge hjalp mig med at finde svaret her. Han nævner bl.a. at der indenfor seneste måned har været enkelte udsendelser, hvor det havde svipset for Stofa at få underteksten med, men hvor man rettede årsagen. Han havde selv oplevet nogle få aftenudfald af undertekst på ZDF for nogle uger side, som han fulgte op på med Stofa NOC (Network Operation Center). Så lidt har der været om det.

Og lidt mere også - Carit nævnte endvidere, vedrørende Stofa SmartTv boksen, "Den tidligere anvendte standardopsætning for danske undertekster forsvandt med opdateringen for alle kanaler, på nær ikke for DR’s og TV2’s". Så hvis man ser tv via Stofa SmartTv boksen, så bør man lige, for pågældende kanal, checke sin indstilling for undertekst, som normalt bør være sat til:
  • Vis undertekster – Ja
  • Primære undertekster – Dansk
  • Sekundære undertekster – Engelsk
  • Tekster for hørehæmmede – Nej
Carit nævnte, Stofa havde en opdatering til SmartTv boksen den 14. november. Efter hans boks fik denne opdatering så måtte han desværre igen ind og sætte denne indstilling for undertekster. Evt. se også den generelle vejledning for Stofa SmartTv boksen.

Ser du tv via tuneren i din fladskærm, så kan det så også være at du bør checke din indstilling vedrørende undertekster.

Her skyldes det så ikke Stofa, hvis indstillingen indtil nu har stået forkert.

(Teknisk så er det en mulighed at udbyderen, fx Stofa, udsender opdateringer, sammen med tv-signalet, til diverse tv-modeller. Tanken bag det var at tv-producenterne kunne abonnere på at få opdateringer til deres produkter udsendt på denne måde, men muligheden er ikke brugt, endnu da. Vil man have seneste software/firmware lagt på sit fladskærms-udstyr, som ofte anbefales, så skal man selv ind på serviceinformationen hos producenten for at checke og eventuel hente det. Typisk lægger man det så på via en usb-nøgle).

Ønskes mere med undertekst, så se også Tilføjet: Går jeg selv ind på VerdensTv - Guiden for TV-kanaler med dansk undertekst så kan jeg se at det er stærkt begrænset, hvad VerdensTv har at byde på af tekstede kanaler for tiden. Det kan jo så nok også være en årsag mere til, at det savnes. - Jeg checkede igen ca. 6 timer senere, så viste Guiden at der var meget igen, så det kunne jo være at der pt. er lidt ustabilitet hos VerdensTv.

mvh / Herman

Ingen kommentarer: