Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

12 november, 2014

Ændringer i, hvordan vi ser på medlemskontingentet

Fra nytår får vi lidt ændringer i hvordan vi ser på medlemskontingentet.

Fra kalenderåret 2010 har vi kaldt medlemmernes pris for grundpakken, herunder tv-pakke 1, FM radio mv., for medlemskontingentet, idet foreningen én gang årligt, efter den ordinære generalforsamling, fakturerede medlemmerne for grundpakken. Foreningens indtægter fra grundpakken skulle dække udgifterne til foreningens virke, herunder også foreningens signaludgifter til tv-kanalerne i grundpakken, CopyDan mv.. - Alt yderligere signal, ud over hvad der var inkluderet i grundpakken, som medlemmer individuelt måtte ønske sig, fx de ekstra ukodede kanaler der var i tv-pakke 2 eller 3 og fx Fritvalgs-kanaler og fx Bredbånd, var noget medlemmerne individuelt abonnerede på, i særskilt aftale, direkte med Stofa, hvor blot rammerne for dette var aftalt med foreningen.

I den nye aftale med Stofa, nu hvor Family Mix aftalen er udløbet, bliver billedet vendt lidt anderledes. Stofa overtager mere af vores administration. På vegne af foreningen fakturerer Stofa fra januar 2015 vore medlemmer for enten 1) grundpakken, der også kaldes for tv-pakke 1 og Basis tv-pakken, 2) tv-pakke 2, der også kaldes for Danmarkspakken og DK Plus-pakken, også DK+ og mellem-pakken, eller 3) tv-pakke 3, der også kaldes for Stor tv-pakke. Undskyld, vi møder alle disse benævnelser.

Der faktureres kvartalsvis forud, dog vil der efter årsskiftet være lidt forsinkelse i faktureringen første gang. Tv-pakke 2 indeholder også grundpakken og tv-pakke 3 indeholder også grundpakken, samt tv-pakke 2. De opgivne priser er nu også inklusiv. Dvs. prisen du ser for fx tv-pakke 3 dækker også at du har grundpakken og tv-pakke 2. Om man har den ene eller anden eller tredje af disse pakker så omfatter prisen derfor også medlemskontingentet til foreningen.

Er du tilmeldt at betale Stofa via NETS (tidl. PBS, Pengeinstitutternes BetalingsSystem / Betalingsservice), som anbefales, så sparer du at få pålagt regningen et faktureringsgebyr fra Stofa hver gang.

En anden ændring er, ud over TV 2, vil der være yderligere fire betalingskanaler i grundpakken, nemlig TV 2 / Charlie, dk4, Viasat TV3 og Kanal 5.

Tidligere, med Family Mix hos Stofa, løb vi på enkelte områder ind i, at der var hjørner i udbuddet, fra Stofa, som bare ikke gjaldt vore medlemmer. Det var lidt træls at skulle forsvare og forfølge. Det er løst nu med den nye så kaldte ”fordelsaftale 3” med Stofa. Fx kan vore medlemmer fremover godt vælge at supplere med alt fra Stofa fritvalgskanaler ovenpå "kun" Grundpakken, også Viasat kanalerne. Vore medlemmer kan fra januar 2015 også opnå Stofa Komplet rabatten, hvis man i abonnement følger de regler Stofa har sat derfor. Flere steder på stofa.dk møder vi teksten ”Er du medlem af en antenneforening, der har indgået en fordelsaftale med Stofa, får du ...” - Antenneforeningen Ølstykke Vest har indgået denne fordelsaftale med Stofa, så du får disse ydelser gratis eller med den rabat, som er omtalt.

Pris pr. md. i 2015 for de 3 pakker:
Grundpakken: kr. 140,- eller  
Tv-pakke 2: kr. 325,- eller
Tv-pakke 3: kr. 519,-

Beløbene er inklusiv moms og der faktureres kvartalsvis forud.

For øvrige priser henvises til information fra Stofa.

Relateret:

Ingen kommentarer: