Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

02 december, 2014

At kunne kommentere

Et medlem beklagede i dag manglende mulighed for at kunne lægge kommentarer på hjemmesiden aovnet.dk. Beklagede, at vi havde lavet det for teknisk og mente vi burde lave det om, så det var lettere for læserne at kommentere.

Det er korrekt, vi har ingen dedikeret bruger login for aovnet.dk, som Mine Sider hos Stofa, men man kan i forbindelse med aovnet.dk bruge en af to generelle login på nettet, enten en Google login eller en OpenID login og der er faktisk flere muligheder. Det skriver jeg lidt nærmere om her.

I 2007 opbyggede vi et nyt struktur for aovnet.dk baseret på Google Blogger. Der anvendes tre blogger konti,
  1. for main.aovnet.dk, der bruges til hjemmesidens opslagsinformation, og
  2. til servicenyt.aovnet.dk, og et
  3. til debat.aovnet.dk
Servicenyt og debat er opbygget, så læserne kan lægge kommentarer under de forskellige indlæg og opbygningsstrukturen ligner mest de almindelige Google Blogger sider på nettet. At kunne kommentere indlæggene fordrer at man har oprettet sig som Google bruger og er logget ind på kontoen. Man bruger måske allerede en Google login konto til Gmail, Google Kontaktpersoner, Google Kalender, Google fotos/Picassa, eller til Google arkiver. - Med samme Google login kan man også kommenterer indlæggene under servicenyt og debat. Endvidere findes en alternativ mulighed for at kunne lægge kommentarer ved indlæggene, det er hvis man har en OpenID konto og er logget ind på OpenID. OpenID er en fælles login løsning der kan anvendes til meget forskelligt på nettet. Andre fælles gangbare login løsninger er LiveJournal, WordPress, TypePad, eller AIM login. Alle disse login løsninger kan anvendes til at lægge kommentarer.

Facebook login burde egentlig også kunne bruges, men kan det ikke, nok fordi det er en konkurrent til Google.

Vi har lagt lidt logik så alle kommentarer, der måtte komme, lige skal godkendes af en administrator før de frigives på nettet. Det er for at beskytte mod SPAM indlæg og indlæg med virus. Det hænder der kommer lidt SPAM, men ikke meget. - Det logik betyder man skal være lidt tålmodig med at se at kommentaren kommer frem.

Med en af disse login metoder kan vi også "ophøje" en bruger til medredaktør, så vedkommende kan lægge nye indlæg, fx under servicenyt, eller debat eller begge. Man kan lægge nye indlæg ved at være online på hjemmesiden, men man kan også bare sende en mail, som automatisk bliver til et indlæg. Vi kan også "ophøje" en bruger til medadministrator for hjemmeside-løsningen.

Hjemmesiden er billigt, kr. 150,- for hjemmesidepladsen, plus kr. 45,- for domænenavnet om året, inklusiv moms, hvor foreningen får momsen retur. Så hjemmesiden koster os i alt 156 kroner om året, eller ca. 13 ører pr. medlem. Vi har et abonnement på serverplads hos Web10.dk. Her lægges typisk billeder der bruges til indlæggene og dokumenter, fx PDF-filer. Men det meste af løsningen for aovnet.dk ligger i Google Blogger skyen på nettet, hvor Google sikrer fx backup, samt vedligehold af det bag ved liggende og det er alt sammen gratis.

Jeg vil gerne hjælpe andre i at kunne deltage, hvis der er fornuft i det man vil, men jeg har pt. egentlig ikke for tiden gnist til at starte på en frisk igen, med en helt anden løsning. WordPress var en lige så stærk kandidat da der skulle vælges i 2007.

Ønskes fx at lægge en kommentar til indlægget her, så klikkes der på nedenstående link ”Send en kommentar” derved kommer man frem til en side, hvor man kan kommentere. Ser du ikke teksten ”Send en kommentar”, for et indlæg du gerne vil kommentere, da slå op på selve siden ved at klikke på overskriften, så vil linket ”Send en kommentar” komme frem nederst på indlægget.

En del tanker sættes i gang når et medlem sådan skyder fra hoften med krav, fx. om han så også vil betale. Jeg kom bl.a. til at tænke på seneste møde vi havde med Stofa, det var omme hos Povl-Erik. Mens vi var der ringede en konsulent om til Povl-Erik og jeg fik samtalen. Konsulenten ville sælge os en langt bedre hjemmeside, som han mente vi trængte til. Jeg kom der til at tænke på seneste længere varende job jeg havde, hvor et andet konsulentfirma havde fået ordre på at levere en intranet hjemmeside til intern brug i firmaet. Jeg var blandt andre et lille brik i arbejdsgrupperne. Løsningen kom til at koste firmaet 1,5 millioner kr.

Jeg kom også i dag til igen at tænke på debat fora, fx phpBB, som vi godt kunne oprette gratis hos Web10.dk og som måske for en del er mere kendt at bruge. Men af erfaring ved jeg, at de fleste fora fungerer ikke særlig godt, fordi det ofte bliver de samme få der er brugere og som efterhånden taber gnisten. Og man skal konstant holde softwaren opdateret for at mindske sandsynligheden for virus. De fleste af de fora jeg kender har været nede, i lidt længere tid hver gang, grundet virus ca en gang om året. Har man så ikke regelmæssig backup så bliver der mange som beklager. I de fleste tilfælde tror jeg ikke det er indsatsen værd. Jeg har ikke gnisten til at holde kunstig liv i en sådan forum.

Mest for eksperimentet har jeg også oprettet en Google+ side Antenneforeningen Ølstykke Vest og en gruppe aovnet. De kunne også bruges til dialog i foreningen, hvis man ville. Der er ikke oprettet tilsvarende under Facebook (endnu), men var det bedre så kunne vi også let det.

Relateret:

Ingen kommentarer: