Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

21 maj, 2015

StartForfra+ har rundet 1 mio.

Stofa informerer:
StartForfra+ har rundet 1 mio.

Medlemmernes brug af StartForfra+ stiger og stiger

Stofa SmartTv er kommet godt fra start i 2015. Vi oplever en meget stor interesse fra medlemmerne og har indtil videre solgt flere abonnementer end forventet i årets første måneder. Samtidig kan vi se, at vores målrettede indsats for at få SmartTv-brugerne godt i gang med at bruge de mange muligheder, har båret frugt.

Det har vi de sidste måneder især kunnet se på StartForfra+, der er steget voldsomt i popularitet og brug hos medlemmerne. I marts 2015 sprang vi 1 million barrieren: Hele 1.102.124 gange brugte medlemmerne StartForfra+ i marts. Måneden før blev StartForfra+ brugt ca. 980.000 gange.

Skemaet herunder viser udviklingen i brugen af StartForfra og StartForfra+ fra 2012-2015 (til og med marts). Som det så småt kan anes i den grønne graf for StartForfra+, er medlemmernes brug steget voldsomt fra 2012 og til i dag. Særligt det sidste års tid er det gået stærkt.

Stigningen betyder også, at medlemmernes brug af StartForfra+ i løbet af det sidste år har overhalet brugen af StartForfra. Ret eftertrykkeligt endda. For hvor StartForfra i marts 2014 blev brugt 681.814 gange og StartForfra+ 623.546 gange – dvs. næsten lige meget – er tallene for marts i år 875.093 for StartForfra og 1.102.124 for StartForfra+. Medlemmernes brug af StartForfra+ har med andre ord taget et kæmpestort hop opad, som vi kun kan glæde os over.

Vores målinger viser også, at hvert SmartTv-medlem i marts måned 2014 i gennemsnit brugte StartForfra 14 gange og StartForfra+ 18 gange. Året efter, i marts måned 2015, var det steget til henholdsvis 15 ganges brug af StartForfra og 24 ganges brug af StartForfra+ i gennemsnit.

Ingen kommentarer: