Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

27 juni, 2015

Golf og historisk underholdning på Ekstrakanalen i juli og august

Stofa VIP Nyt informerer:
Ekstrakanalen i juli:

Førsteparket til golfverdenen med Viasat Golf
Er du til Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn? Eller Rory McIlroy, Jordan Spieth og Phil Mickelson? Uanset om de danske golfstjerner blander sig i toppen på European Tour eller verdenseliten samles til British Open, så har du førsteparket hos Viasat!

Viasat Golf følger golfverdenens største turneringer som European Tour, US PGA Tour, World Golf Championships, World Cup, Presidents Cup og meget mere. Over 1400 timers direkte golf om året bliver det til. Viasat Golf har rettigheder til både Ryder Cup og World Golf Championships foruden golfsportens legendariske Major-turneringer (US Masters vises dog på TV3 Sport 1). Også kvinderne kan du følge hos Viasat. Der sendes udvalgte turneringer fra LPGA Tour som fx US Women's Open og Evian Masters.

Viasat Golf byder blandt andet på:
European Tour: Følg de bedste danske spillere, når de udfordrer Europas absolutte elite. Viasat Golf sender hovedparten af ​​den europæiske Tour Live, inklusive majors.

PGA Tour: Viasat Golf bringer dig tættere på stjernerne på PGA Tour end nogensinde. Her er de fleste og bedste turneringer fra PGA Tour Live, næsten hver uge, året rundt.

LPGA Tour: Interessen for LPGA Tour er stærkere end nogensinde. Viasat Golf sender fra flere af de kvindelige majors og andre store turneringer.

Ryder Cup: Én konkurrence slår dem alle: Ryder cup. Med Viasat Golf får du alle de uforglemmelige stunder fra dette klassiske og prestigefulde møde mellem USA og Europa.

Se Viasat Golf på Ekstrakanalen og som FritValg
Vi sender Viasat Golf på Ekstrakanalen alle ugens dage hele juli. Viasat Golf sendes i HD og koster som FritValg 30 kr. pr. måned.



Ekstrakanalen i august:

Faktuel historisk underholdning på History HD

I august viser vi History HD på Ekstrakanalen. History HD er en faktuel amerikansk underholdningskanal, hvor den moderne verden møder de historiske rødder, og originale mænd lever utrolige liv. History HD er en blanding af reality-tv, historiebaserede og ikke-historisk relaterede programmer. Kanalen er reklamefri, sender døgnet rundt, og alle programmer har dansk undertekst. Billeder herover er fra det populære program Pawn Stars. History HD koster som FritValgskanal 20 kr. pr. måned.

Programhighlights på History HD:

Pawn Stars 14: Længe før der fandtes netauktioner, kviklån og kassekreditter har der eksisteret pantelånere. Helt op i 1950’erne var pantsætning den mest anvendte form for kredit i USA, og pantelånere hjælper stadig trængte familier med at få enderne til at mødes. Sjældne, skøre og fantastiske klenodier og effekter kan byttes for cool cash, men hvad er historien bag? Og er det overhovedet noget værd?
Hver mandag kl. 21.00.

American Pickers 7: Langs de amerikanske landeveje og i små afsides byer ligger hengemte skatte skjult i affaldsbunker, gemt væk i lader og stablet i garager - og venter bare på at blive opdaget. Og hvis du forstår at skille skidt fra kanel, og har du evnerne til at omforme rust til rigdom, så er der penge at hente. Mange penge! Tag med to af USA’s bedste krejlere landet rundt på jagt efter samlerobjekter, skæv pop-kultur og andre ting og sager med historisk værdi.
Hver mandag kl. 22.00.

Gold Hunters: Legend of the Superstition Mountains: Legenden siger, at der skjult i Arizonas brutale ørken findes en mine fyldt med guld til randen. Lykkeriddere og skattejægere har gennem mere end hundrede år forsøgt at løse gåden og finde skatten, men de som er kommet tættest på, er enten forsvundet under mystiske omstændigheder eller sunket ned i dyb sindssyge. Ifølge indianerne er Superstition Mountains porten til selve helvede, mens andre mener, at bjergene er forbandede. Nu vover History pelsen og tager med skattejægeren Wayne Tuttle og hans hold af eksperter til Superstition Mountains for én gang for alle at finde guldet.
Hver onsdag kl. 22.00 (fra 5. august).

Ingen kommentarer: