Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

11 juni, 2015

Stofa er klar med Eurosport Danmark til juli

Stofa informerer i VIP News
Stofa er klar med Eurosport Danmark til juli

Det er med stor glæde, at vi nu kan fortælle, at det er lykkedes os at indgå en attraktiv aftale med Discovery Networks Danmark (tidl. SBS Discovery) om de to tv-kanaler Canal9 og Eurosport Danmark.

Som nævnt i sidste VIP blev Discoverys køb af Canal8 Sport og Canal9 godkendt af Konkurrencestyrelsen i sidste uge. I forlængelse af købet besluttede Discovery, at de to sportskanaler Eurosport 2 og Canal8 Sport pr. 1. juli slås sammen i en ny dansk sportskanal. Denne kanal får navnet Eurosport Danmark.

I Stofa mener vi, at vi med den nye aftale med Discovery har forbedret vilkårene for foreningerne væsentligt i 2016. Aftalen betyder, at vi fortsat kan tilbyde Canal9 til medlemmerne. Og mindst ligeså vigtigt, at vi er klar til at tilbyde medlemmerne den helt nye danske sportskanal Eurosport Danmark, når den går i luften 1. juli i år.

En styrket dansk sportskanal
Eurosport Danmark erstatter Canal8 Sport og Eurosport 2 på de samme vilkår, som I kender i dag for Canal8 Sport og Eurosport 2. Ved at samle to kanaler i én får Discovery en styrket dansk sportskanal med danske værter og sportsindhold, der er bedre målrettet de danske tv-seere. Kanalen får et vært- og ekspertteam bestående af blandt andre Brian Holm, Bjarne Goldbæk, Michael Gravgaard, Michael Mortensen og Sebastian Sørensen. Derfor mener vi, at Discovery har gjort en rigtig beslutning ved at sammenlægge Canal8 sport og Eurosport 2.

2.400 timers livesport præsenteret af danske værter
Eurosport Danmark vil præsentere det bedste fra Eurosport, men på dansk og målrettet de danske seere. Medlemmerne kan således glæde sig til 2.400 timers livesport med fodboldkampe fra den hjemlige Alka Superliga og den tyske Bundesliga, cykling som Post Danmark Rundt, tre Grand Slam-turneringer samt ATP- og WTA–tennis.

Når den nye sportskanal lanceres den 1. juli, vil den overtage pladsen fra Eurosport 2 HD. Det vil sige, at medlemmerne ikke behøver at foretage en kanalsøgning, men blot vil opleve, at der fra 1. juli er Eurosport Danmark på kanalen.

Venlig hilsen

Kim Falkenhard og Martin Berg

Ingen kommentarer: