Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

17 september, 2015

Stor jysk fusion på vej i den danske energisektor

Stofa VIP Nyt informerer
Syd Energi og Nyfors vil slå kræfterne sammen:

Stor jysk fusion på vej i den danske energisektor

Syd og nord kan blive til ét, hvis fusionsplanerne hos Syd Energi a.m.b.a. og Nyfors a.m.b.a. realiseres. De to andelsselskaber ønsker at skabe et toneangivende energi- og teleselskab, der gennem en større konkurrencekraft og en højere effektivitet skal styrke både Stofa og SE’s energi og klima-division i kampen med konkurrenterne.

”Vi ser utrolig store muligheder i en fusion mellem Nyfors og Syd Energi a.m.b.a. Vi står overfor et nyt el-marked med helt nye spilleregler, en ny regulering af de danske el-netselskaber og ikke mindst et tv- og bredbåndsmarked i hastig forandring,” udtaler Jens Bahne Jørgensen, bestyrelsesformand i Syd Energi a.m.b.a.

Fusionsplanerne indebærer, at der flyttes aktiviteter svarende til 100 stillinger til Brønderslev, hvor der skal etableres et nyt nordjysk kraftcenter inden for energi og klima-løsninger. Centeret skal udnytte den samlede nordjyske vidensbase og vil bl.a. arbejde med nye løsninger til det ”intelligente hjem”.

Læs den pressemeddelelse Syd Energi og Nyfors har sendt ud i dag.

Ingen kommentarer: