Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

01 februar, 2016

Mange tv-seere uden Discovery - kun få Stofa medlemmer berørt

Stofa VIP nyt informerer:
Mange tv-seere uden Discovery - kun få Stofa medlemmer berørt

Som man har kunnet læse i pressen har Discovery Networks og Canal Digital ligget i forhandlinger om en ny tv-aftale. Desværre er det endnu ikke lykkedes for de to parter at nå til enighed. Den hidtidige aftale udløb søndag ved midnat.

Langt størstedelen af Stofa-medlemmerne er fuldstændig uberørte af sagen, da de forsynes via Stofas fiber backbone. Men for andre er der nu sort skærm på Discoverys kanaler.

I Stofa-regi er der cirka 3.000 medlemmer, som berøres (i foreninger, som selv leverer tv-signalet til deres medlemmer). De foreninger, som berøres af sagen, vil blive kontaktet af Stofas sælgere i løbet af dagen i dag, mandag den 1. februar, for at evaluere på situationen.

Hvor langt de to parter står fra hinanden ved reelt kun parterne selv. Men i Stofa har vi en klar forventning om, at Discovery Networks og Canal Digital snarest muligt får lavet en aftale, så de berørte tv-seere igen får deres Discovery-kanaler tilbage på tv’et.

Discovery-kanalerne er: Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1, Eurosport 2, Discovery Channel, ID - Investigation Discovery, Discovery Science, Discovery World, Discovery Showcase HD, TLC og Animal Planet.

Har du spørgsmål, så kontakt gerne din lokale Stofa-sælger.

Venlig hilsen Martin Berg, content manager


Antenneforeningen Ølstykke Vest er ikke berørt.

Havde vi fortsat de analoge tv-kanaler, som vi lukkede for, for godt et år siden, så ville vore analoge tv-kanaler have været berørt.

mvh / Herman


Relateret:

Ingen kommentarer: